Kevin Magnussen om Haas-opgraderinger: ‘Hvorfor går I op i disse småting?’

Foto: Dan Mullan/Getty Images

Det er ikke nogen hemmelighed, at Haas har haft det vanskeligt i denne sæson. På trods af opgraderinger, ser det ikke ud til at have ændret sig.

Kevin Magnussen og Haas havde svært ved at få tingene til at fungere under fredagens træningssessioner. I første træning blev det til en 19. og 20. plads for de to Haas-biler.

I anden session gik det bedre for Nico Hülkenberg, der sluttede som nummer syv. Magnussen havde derimod stadig svært ved at finde farten, og måtte nøjes med en 17. plads.

Efterfølgende har den danske racerkører udtalt sig om bilen, og her understregede han, hvad han tidligere har udtalt sig om.

“Ja, jeg tænker på normale ting, du ved. Den er hård ved dækkene. I dag havde vi ikke det store tempo i FP1. Selv i FP2 kæmpede jeg lidt. Nico fandt noget tempo, så vi ser, hvad vi kan lære,” sagde han ifølge FormulaNerds.

Afstanden mellem Hülkenberg og Magnussen er ikke noget nyt, da førstnævnte generelt har klaret sig bedre i træningssessioner og kvalifikationer.

Tyskeren har sikret sig en plads i Q3 i de tre seneste løb, mens Magnussen er endt på hhv. 19., 14. og 17. pladsen.

Efter fredagens anden træning, blev danskeren om de opgraderinger, som Haas har med sig i denne weekend. Tilsyneladende havde han dog ikke den store interesse i at tale om det.

“Nye dele? Åh, kom nu lidt. De små ting? Hvorfor bekymrer du dig overhovedet om de små ting?” svarede han.

Konkret blev han spurgt om, hvorvidt opgraderingerne af forhjulsophænget slog fejl, da han var på banen.

fredag 8. december 2023

torsdag 7. december 2023

onsdag 6. december 2023

tirsdag 5. december 2023

mandag 4. december 2023