Hvad er forskellen på Formel 1 og IndyCar?

Foto: Shutterstock

Formel 1 og IndyCar kan minde en del om hinanden, men de er faktisk ret forskellige.

Selvom det kan virke som om, at der ikke er den store forskel mellem IndyCar og Formel 1, er det ikke tilfældet. Tværtimod adskiller de sig fra hinanden på flere måder.

Der er ligheder mellem bilerne, der bliver brugt. De har begge et enkelt sæde, åbne hjul og giver en unik oplevelse. Alligevel er der faktisk en del punkter, hvor de adskiller sig fra hinanden.

Bilerne i IndyCar er stort set ens. Alle hold bruger det samme chassis og samme aerodynamiske pakke, mens alle motorer kommer fra Chevrolet eller Honda. Det skriver Sportsnaut.

En anden forskel er, at IndyCar ikke har nogen servostyring. Det betyder, at det kan være enormt hårdt at køre bilerne, som er både tunge og svære at styre.

Bilerne i Formel 1 har derimod servostyring, men er langt mere unikke. Derfor har holdene mulighed for at tilpasse dem. Motorerne er enten fra Ferrari, Red Bull, Renault eller Mercedes, men alle hold designer selv bilen.

I IndyCar kan bilerne opnå en tophastighed på omtrent 240 mph. Men det gør dem ikke nødvendigvis hurtigere end Formel 1-bilerne, der har en tophastighed på omtrent 220 mph.

Begge biler har forskellige løsninger til at beskytte kørerne. I Formel 1 bruger man en såkaldt ‘Halo’ til at beskytte dem mod hovedskader. I IndyCar har de lånt denne løsning, men de har også inkluderet en ‘Aeroscreen’. Denne skærm er udviklet af Red Bull, og hjælper med at forhindre alvorlige skader.

En af de største forskelle mellem Formel 1 og IndyCar, er de baner, der bliver kørt på.

I modsætning til i Formel 1, vil der sommetider også være kørere i IndyCar, der kører rundt på en oval bane. Det gør man ikke i Formel 1, hvor man har fokus på mere komplicerede baner, der gør det mere spændende at se med.

fredag 8. december 2023

torsdag 7. december 2023

onsdag 6. december 2023

tirsdag 5. december 2023

mandag 4. december 2023