Helmut Marko udtalelse vil få Red Bull-rivaler til at ryste i bukserne
Red Bull og Max Verstappen viste sig igen fra sin bedste side i Ungarns Grand Prix, hvor hollænderen kørte sig til endnu en sejr.
Max Verstappen var for første gang i lang tid ikke forrest i feltet, da løbet i Ungarn blev skudt i gang. Derimod var det Lewis Hamilton, der lørdag havde kørt sig til en pole-position.
Han formåede dog ikke at holde fast i sin placering i længe. Derimod skulle Verstappen ikke bruge mere end et enkelt sving, inden han havde bragt sig selv i front.
Da han krydsede stregen, var det med en føring på hele 34 sekunder ned til Lando Norris i hans McLaren. Derfor var der igen tale om en dominerende sejr for Red Bull og Verstappen.
Holdet er nu op på 11 sejre i denne sæson, da de ikke har tabt et eneste af dem. Desuden har de vundet 12 sejre i træk, hvilket er ny rekord. Den tidligere rekord var McLaren indehaver af.
Hvad der kan vise sig at skabe endnu mere bekymring for Red Bulls rivaler, er Helmut Markos udtalelser efter løbet.
“I lørdags fandt vi ikke den rigtige balance under kvalifikationen. I løbet] gjorde vi det, men vi har endnu ikke fuldt ud udnyttet potentialet af vores opgradering,” sagde han til Sky Deutschland.
Den kendte rådgiver var naturligvis også fuld af ros til Verstappen, som tog sin niende sejr i denne sæson. Med denne sejr har han forøget sin føring ned til Perez. Dermed er det nu intet mindre end 110 point, der adskiller de to kørere.
“Den succesrige start og derefter suveræniteten, som Max derefter kørte løbet hjem med. Han var god med dækkene og tog den hurtigste omgang,” sagde han.
“Suveræniteten og letheden kendetegner ham i stigende grad som et meget exceptionelt talent.”