Helmut Marko indrømmer alvorligt problem: Ansatte forlader Red Bull for ‘dobbelte lønninger’

Foto: Rich Graessle/Icon Sportswire via Getty Images

Red Bull har på det seneste mistet flere vigtige personer fra staben, hvilket kan ende med at få konsekvenser for dem.

For nylig har Red Bull mistet Dan Fallows, der er skiftet til Aston Martin. Det er også kommet frem, at Rob Marshall har accepteret et tilbud fra McLaren.

Dette har fået Helmut Marko til at udtale sig om, hvad der nærmest ser ud til at være en personaleflugt. Red Bull-rådgiveren afslørede, at det s skyldes, at de rivaliserende hold tilbyder at ‘fordoble’ deres lønninger.

Efter at Formel 1 er trådt ind i en ny æra, står det klart, at Red Bull er holdet at slå. Det har medført, at Christian Horner og co. har mistet vigtigt personale til rivaliserende hold.

Aston Martin har blandt andet hentet Dan Fallows, der tidligere var chef for aerodynamik. Desuden har Ferrari efter sigende indgået en aftale med David George, der er specialist i aerodynamik.

Ydermere er det blevet afsløret, at Rob Marshall også forlader Red Bull, efter at have indgået en aftale med McLaren.

Ikke nok med det, så har både Mercedes og Ferrari forsøgt at hente Adrian Newey. Han afviste begge hold, og skrev i stedet under på en ny kontrakt med Red Bull.

Helmut Marko afslører, at det næppe stopper her. Det skyldes, at Red Bull har svært ved at matche de lønninger, som personalet tilbydes andre steder.

“Det er virkelig et stort problem,” sagde Marko til Sky Sports, inden McLaren annoncerede deres aftale med Marshall.

“Den primære faktor, er de beløb, de bliver tilbudt. De får nogle gange det dobbelte af, hvad vi har betalt dem.”

Marshall er Red Bulls seneste tab, da han skifter til McLaren fra januar 2024. Han overtager rollen som teknisk direktør.

fredag 8. december 2023

torsdag 7. december 2023

onsdag 6. december 2023

tirsdag 5. december 2023

mandag 4. december 2023