Helmut Marko afslører to kører der kan slå Max Verstappen

Foto: Shutterstock

Max Verstappen har domineret i Formel 1 i denne sæson, og ifølge Helmut Marko kan kun to kørere slå ham.

Ifølge Red Bull-rådgiver Helmut Marko er det kun Lewis Hamilton og Fernando Alonso, der har en chance for at slå Max Verstappen. Men selvom de kører i samme bil, vil de have svært ved det, hævder han.

Under Belgiens Grand Prix var Verstappen igen på pletten, da han her kørte sig til sin ottende sejr i træk. Det formåede han at gøre, selvom han startede løbet som nummer seks.

I sidste ende vandt han med et forspring til holdkammeraten Sergio Perez på hele 22 sekunder. Derfor tøver Helmut Marko heller ikke med at sige, at Perez ikke kan hamle op med sin holdkammerat.

Den kendte Red Bull-boss mener faktisk, at der kun er to kørere i feltet, der er i stand til at hamle op med ham.

I denne forbindelse peger han på Hamilton og Alonso. Marko mener, at de andre kørere ikke vil være en udfordring for Verstappen. Heller ikke hvis de sidder i samme bil.

“Jeg vil sige måske Alonso eller Hamilton, men selv med den samme bil ville det være svært,” siger Marko til DAZN.

Hamilton har allerede oplevet, hvordan det er at kæmpe med Verstappen om et mesterskab. Det gjorde han i 2021, hvor han endte med at miste sin ottende titel, efter en kontroversiel afslutning på sæsonen i Abu Dhabi.

Alonso har ikke været en seriøs kandidat til verdensmesterskabet siden 2012, hvor han kørte for Ferrari. Han har kørt godt for Aston Martin i denne sæson, men er stadig ikke i nærheden af Verstappen i den samlede stilling.

Da der ikke er den store sandsynlighed for, at hverken Hamilton eller Alonso havner hos Red Bull, får vi aldrig at se, om Marko har ret.

fredag 8. december 2023

torsdag 7. december 2023

onsdag 6. december 2023

tirsdag 5. december 2023

mandag 4. december 2023