Günther Steiner vil bruge McLarens ‘bevis’ som inspiration
Haas-teamchef Günther Steiner mener, at holdet kan bruge McLaren som et ‘bevis’ på, at det er muligt at vende sæsonen på hovedet.
McLaren fik ikke den bedste start på denne sæson. I de første seks løb blev det til kun 17 point. Efter at have indført nye opgraderinger i Østrig, formåede de at 86 point og to podier i hhv. Østrig og Belgien.
Haas har også haft store problemer i denne sæson, hvilket har begrænset Kevin Magnussen og Nico Hülkenberg. Ingen af dem har hentet point i massevis, og derfor har holdet i alt 11 point på kontoen.
På trods af dette, forsøger Steiner at se positivt på det. Han pointerer, at de kan bruge McLaren som bevis på, at de kan vende sæsonen til det bedre.
“Tager du det positive, gør vi naturligvis ikke, hvad McLaren gør. En masse andre hold kommer med opgraderinger og er stadig, hvor de var,” sagde Steiner ifølge RacingNews365.
“McLaren gør et godt stykke arbejde. Man skal komplimentere dem, men det viser, at med hårdt arbejde og lidt held kan det lade sig gøre.”
“Det er ikke sådan, at jeg tror, at man skal give op nu. Ellers kommer man aldrig dertil. Hvis noget er blevet gjort, kan man prøve og gøre det efter.”
“Man skal ikke sige, at det ikke er muligt, for der er bevis for det Jeg tror, det er motivation. Det er ikke at lægge pres på og sige: ‘Du skal gøre det her’.”
“Det er motivation for folk at vise dem, at andre har gjort det, hvilket betyder, at man også kan gøre det.”
Steiner lægger derfor ikke skjul på, at han håber, at Haas kan gøre McLaren kunsten efter. Det kan derfor ikke udelukkes, at de har nye opgraderinger klar efter sommerpausen.