Günther Steiner med bekymrende forudsigelse

Foto: Charles Coates/Getty Images

Haas har ikke haft en god sæson i år, og nu kommer det amerikanske hold med en dyster forudsigelse.

Hverken Kevin Magnussen eller Nico Hülkenberg har scoret specielt mange point i denne sæson. Det skyldes dog ikke, at de to racerkørere ikke har evnerne til det. Derimod skyldes det, at Haas’ VF-23 er markant dårligere end resten af feltet.

I Mexicos Grand Prix lå Hülkenberg længe i en position, der kunne have givet ham point. På de sidste omgange begyndte han at kæmpe med dækslitage og fartproblemer. Derfor blev han overhalet af den ene kører efter den anden.

Efter løbet sagde Steiner, at det var en ‘hård dag’, men at der også var noget positivt at spore.

“Det var endnu en hård dag, men det hele er ikke negativt. Nico var i en god position til at score point,” sagde teamchef Günther Steiner ifølge Der Westen.

“Men med det røde flag, som vi selv forårsagede, kunne vi ikke holde dækkene i den sidste stint. Vores bil kan ikke holde dækkene lige så længe som de andre. Vi kunne kæmpe næsten hele distancen – men næsten er ikke godt nok. Ellers ser hele holdet ud til at have præsteret godt, og Nico kørte fantastisk og forsøgte at få noget ud af det.”

Ifølge Der Westen nytter det dog ikke noget, at holdet ikke kan score point. Det betyder nemlig, at de går glip af præmiepenge, som er afgørende for det amerikanske holds fremtid.

Holdet formår at hente penge ind fra sponsorer og andre kommercielle aftaler. Blandt andet har de indgået en aftale med titelsponsor MoneyGram. Men dette er ikke nok til at investere, som de gerne vil.

Haas ser også selv med bekymring på 2024. De ansvarlige for bilen har ikke noget håb om, at det vil gå dem bedre i næste sæson, end i denne. Den eneste løsning på dette, vil være at få flere penge mellem hænderne.

fredag 8. december 2023

torsdag 7. december 2023

onsdag 6. december 2023

tirsdag 5. december 2023

mandag 4. december 2023