Günther Steiner får sit eget comedyshow
Haas-chef Guenther Steiner er på vej til at blive producer på en ny komedieserie på den amerikanske tv-kanal CBS.
Steiner er en fanfavorit blandt mange F1-fans og hans kulørte øjeblikke i Netflix-serien ‘Drive to Survive’ har givet den italiensk-amerikanske teamchef en kultfølge.
Det fiktive show vil foregå i sportens verden, hvor hovedpersonen skal spille teamchef, baseret på Günther Steiner.
CBS er en af USAs største tv-netværk og har produceret komedieserier som ‘The Big Bang Theory’ og ‘Everybody Loves Raymond’.
Steiner fortalte The Independent i marts, at han “ikke er god til at være skuespille” og insisterede på, at hans person i serien ‘Drive to Survive’ er autentisk.
“Jeg gør bare mit job og hvis de filmer det, er det fint,” sagde han.
“Det er meget gennemsigtigt. Vi gør nogle gange et stort nummer ud af ting, men meget sjældent. Det er ægte og vi kan gøre det, fordi vores ejer (Gene Haas) lader os gøre det.
“Jeg tror at det faktum, at han er amerikaner, betyder at han er mere åben. Jeg tror også, folk kan lide at vi fremstår som ægte og ærlige personer.”
Her er nogle af de bedste øjeblikke med Günther Steiner fra den populære Netflix-serie:
Italiensk-amerikanske Steiner startede sin motorsportskarriere som rally-mekaniker, før han fik en lederrolle hos Top Run og Jolly Club, før han blev teknisk direktør hos Fords World Rally Team i WRC.
Günther Steiners Haas-team med danske Kevin Magnussen ligger i øjeblikket nederst i F1-konstruktørernes stilling med ét løb tilbage i denne weekend i Abu Dhabi.