Günther Steiner: Det kan blive et økonomisk problem

Foto: Dan Mullan/Getty Images

Haas-teamchef Günther Steiner mener, at Formel 1 er nået til grænsen. Derfor mener han ikke, at man bør udvide løbskalenderen yderligere.

Formel 1 har offentliggjort en løbskalender for 2024, der byder på hele 24 løb. Det var også planlagt til i år, men det blev ikke en realitet. Det skyldes, at både Kinas og Italiens Grand Prix endte med at blive aflyst.

Den meget omfattende kalender kommer næste år til at strække sig fra marts til december. Det første af de 24 løb vil blive kørt i Bahrain, mens sæsonen vil blive rundet af i december.

Forud for Storbritanniens Grand Prix har Haas-teamchef Günther Steiner udtalt sig om den nye kalender. Han mener, at de 24 løb er grænsen for, hvad der er realistisk med den nuværende model.

“Jeg tror, at 24 løb er grænsen med den forretningsmodel, som vi har nu,” sagde han ifølge PlanetF1.

“Hvis man har flere løb, vil det være et stort skridt. Det vil også være et stort skridt økonomisk, da du faktisk skal have to hold til at køre det. Ellers synes jeg, det bliver for svært at tiltrække folk til at arbejde i Formel 1. Fordi det kræver en stor indsats.”

“Jeg kommer personligt om onsdagen, men nogle af folkene er nogle gange væk måneder i træk. Det er lang tid.”

“Jeg tror, at det for dem er sværere end for mig personligt. Selvfølgelig er det ikke let at være væk 24 weekender for at køre racerløb, men jeg tror også, der er en mætningsfaktor.”

Günther Steiner mener derfor, at det kan give finansielle problemer, hvis man fortsætter med at tilføje løb til kalenderen.

Derudover er han også af den opfattelse, at det kan blive svært at tiltrække folk. Det er nemlig ikke nemt at overtale dem på grund af de mange rejsedage hvert år.

fredag 8. december 2023

torsdag 7. december 2023

onsdag 6. december 2023

tirsdag 5. december 2023

mandag 4. december 2023