Günther Steiner deler dårligt nyt

Foto: Dan Mullan/Getty Images

Günther Steiner har indrømmet, at Haas forsøger at forbedre ydeevnen på deers VF-24. Deres ingeniører arbejder i øjeblikket på at løse et stort problem.

Haas havde et ønske om at kunne være med i pointene i år, men hidtil har de haft svært ved det. De er nemlig blevet hæmmet markant af den store forskel på deres præstationer i hhv. kvalifikation og løb.

Nico Hülkenberg er sluttet efter sin startposition i stort set alle løb i denne sæson. Det samme gør sig gældende for holdkammerat Kevin Magnussen.

Derfor håber Haas på, at de hurtigst muligt kan finde ud af, hvad problemet er. De ønsker nemlig at kunne præstere på højt niveau gennem hele løbsweekenden.

Günther Steiner har afsløret, at det kan ende med, at Østrigs Grand Prix bliver set som én lang test.

“Vi undersøger, hvorfor vi har en god præstation i kvalifikation og en knap så god præstation i løbet,” sagde han ifølge GPFans.

“Vi forsøger at lokalisere det, men til de næste løb vil vi måske forsøge at finde et bedre sted mellem de to sessioner. Noget midt imellem.”

“Vi arbejder hårdt på det og prøver at finde ud af, hvad vi kan gøre i de næste løb for at gøre det bedre.”

Steiner indrømmede også, at de kan blive nødt til at gå på kompromis med resultatet i Østrig, for at fokusere på at indhente data.

“Vi går ind til dette løb lidt ligesom en test,” sagde han.

“Vi skal forsøge at løse vores problemer med løbstempoet. Vi har et par idéer. Vi har to løb i denne weekend, så vi har dobbelt så lang tid til at afprøve forskellige ting.”

“Selvfølgelig forsøger vi altid at få det bedst mulige resultat. Men måske går vi på kompromis for virkelig at forstå, hvad der sker med vores bil på løbsdagen.”

fredag 8. december 2023

torsdag 7. december 2023

onsdag 6. december 2023

tirsdag 5. december 2023

mandag 4. december 2023