George Russell tilbudt sensationel byttehandel
George Russell er blevet tilbudt en særlig aftale, efter en udtalelse, han er kommet med.
Mercedes-kører George Russell er blevet tilbudt muligheden for at komme på prøve i King’s Lynn Town Football Club. Det skyldes, at han har indrømmet, at han ville spille i klubben, hvis han var fodboldspiller.
Mercedes og Russell opnåede deres bedste resultat i denne sæson, da de i forrige uge var i Barcelona. Den 25-årige britiske racerkører kunne her køre over målstregen som nummer tre.
I denne weekend gælder det Canadas Grand Prix, der bliver afviklet i Montreal. Her håber Mercedes på at kunne fortsætte med at forbedre resultaterne.
Da kørerne har haft en friweekend mellem de to grandprixer, rejste Russell til Istanbul for at overvære Champions League-finalen. Her vandt Manchester City den europæiske turnering med en 1-0-sejr over Inter Milan.
Forud for denne kamp, blev Russell interviewet af en journalist. Dette har nu medført, at han er blevet tilbudt en karriere i fodboldens verden.
“Hvis jeg var fodboldspiller, ville jeg starte min karriere i King’s Lynn FC,” svarede på spørgsmålet om, hvor han ville starte sin karriere, hvis han skulle være fodboldspiller.
Efter at have set en video af dette på de sociale medier, fik han et tilbud fra den engelske klub: “Du er mere end velkommen til at komme ned og prøve.”
You are more than welcome to come down and try out, @GeorgeRussell63 ?#UpTheLynn ?? pic.twitter.com/I3ntxAtTra
— King's Lynn Town FC (@officialKLtown) June 14, 2023
Om Russell har planer om at tage imod dette tilbud, er dog tvivlsomt. Tværtimod forventes det naturligvis, at han ikke bytter sin karriere i Formel 1 med en karriere som fodboldspiller.