Fred Vasseur: Ferrari skal have ‘1000 medarbejdere’ for at slå Adrian Newey

Foto: Vince Mignott/MB Media/Getty Images

Fred Vasseur har fået en svær start hos Ferrari. De har kun halvdelen af det antal point, som de havde på samme tidspunkt i sidste sæson.

En række opgraderinger, som blev indført ved Spaniens Grand Prix, var en fin succes for Carlos Sainz. Det samme var dog ikke tilfældet for Charles Leclerc, der ikke kvalificerede sig til Q3.

Da han blev spurgt om mulighederne for at hente nyt personale til at arbejde på bilen, havde Vasseur nedslående nyt. Han mener nemlig, at det er svært at hente nyt personale.

“Det er ikke den samme situation. Du kan flytte fra Red Bull til Mercedes og beholde samme hus, du kan holde børnene i samme skole, og alt er perfekt,” sagde han ifølge GPFans.

“Hvis du vil til Italien, er det en anden tilgang. Vi er nødt til at ændre familiemiljøet og så videre,” sagde han.

Ferrari har flere gang forsøgt at hente Adrian Newey i fortiden, men det har ikke været muligt. Han har dog tidligere indrømmet, at han var ‘meget fristet’ af et skifte til Ferrari.

Newey har altid gjort det klart, at han har et stort ønske om at designe sin egen bil til vejene. Derfor er det også noget, han ønsker at gøre i løbet af sin karriere.

På trods af, at Newey har stor succes, mener Vasseur, at andre ting er vigtigere. Han mener nemlig, at det er vigtigere med et stort hold, end at have en stor profil på holdet.

“Jeg synes, vi har en god struktur. Vi skal helt sikkert forstærke holdet, og det er vi på vej til. Det handler ikke kun om store navne,” sagde han.

“På de store hold i dag er vi omkring 1000 medarbejdere, og jeg er overbevist om, at det er meget vigtigere end den enkelte.”

fredag 8. december 2023

torsdag 7. december 2023

onsdag 6. december 2023

tirsdag 5. december 2023

mandag 4. december 2023