Ferrari-boss sender klar besked til sine to kørere efter katastrofalt løb

Foto: Dan Istitene - Formula 1/Formula 1 via Getty Images

Ferrari-direktør Benedetto Vigna har sendt en klar besked til Ferrari-kørerne Charles Leclerc og Carlos Sainz efter Spaniens Grand Prix.

Weekenden så oprindeligt ud til at være lovende, da Carlos Sainz kvalificerede sig på forreste række i Spanien.

Anderledes viste det sig dog at være, da søndagens løb skred frem. Efter et par omgange, kunne Sainz ikke længere holde farten i sin bil. Derfor raslede han ned til en femteplads.

Det var dog endnu værre for Charles Leclerc, der startede Spaniens Grand Prix fra pitlane, efter at være udgået i Q1 i kvalifikationen. Den eneste kører, han havde bag sig, var Logan Sargeant.

Heller ikke søndag var der noget positivt at spore hos Leclerc. Han formåede nemlig ikke at køre sig ind i pointene, hvilket naturligvis var en stor skuffelse for både ham og holdet.

Efterfølgende har Ferrari-direktør Benedetto Vigna sendt en klar besked i retning af de to racerkørere.

“Fald syv gange og rejs dig otte,” sagde han ifølge Motorsport Italy.

Ferraris administrerende direktør talte på Bloomberg Capital Market Forum. Her udtalte han sig om den aktuelle knibe, som Ferrari står over for.

“Det gælder for livet, som det gør for F1: det er ikke let,” sagde han også.

Vigna er optimistisk omkring, at Ferrari kan trække sig ud af deres nuværende krise. Derfor havde han også nogle inspirerende ord til holdet.

“Nogle gange falder man fire etager ned og kan ikke se enden. Men med arbejde, med passion, med færdigheder og med hjertet kommer man til sidst op igen. Jeg har været igennem det her mange gange,” lød det.

fredag 8. december 2023

torsdag 7. december 2023

onsdag 6. december 2023

tirsdag 5. december 2023

mandag 4. december 2023