Fernando Alonso: Red Bull er ‘i en liga for sig’
Fernando Alonso mener ikke, at Aston Martin har mulighed for at konkurrere med Red Bull, da de er i en ‘liga for sig’.
Red Bull nyder stor succes i denne sæson, og indtil videre er succesen fortsat i Østrigs Grand Prix.
Max Verstappen sikrede sig pole-position i både kvalifikationen og Sprint Shootout. Derfor har den hollandske stjerne bragt sig i en god position til at udbygge sin nuværende føring yderligere.
I lørdagens Sprint-løb viste Red Bull igen, at de er dominerende i denne sæson. Her sluttede de nemlig på både en første- og andenplads.
Verstappen sluttede intet mindre end 21 sekunder foran sin holdkammerat, hvorfor han dominerede på markant vis. Perez kørte derimod over målstregen med Carlos Sainz ganske tæt på sig.
Derfor ser Fernando Alonso heller ikke Red Bull som den direkte konkurrent. Derimod er det i højere grad hold som Ferrari og Mercedes, som den spanske racerkører ser som konkurrenter i denne sæson.
“Red Bull er i deres egen liga i øjeblikket,” sagde han ifølge Speedcafe.
“For os er det vigtigt at score point med begge biler i hver weekend og forsøge at kæmpe med Mercedes og Ferrari. Det er selvfølgelig stadig svært for os at vide, at vi er en del af denne kamp.”
“Da vi startede sæsonen i Bahrain, havde vi bestemt ikke regnet med, at vi ville være deroppe. Nu nyder vi bare hver weekend, og det er godt at være med i denne kamp.”
Alonso havde ikke helt den ønskede succes i Sprint-løbet lørdag. Her måtte han nøjes med en femteplads, hvilket var en enkelt placering efter holdkammeraten Lance Stroll.
Det betød dog, at Aston Martin igen fik vigtige point til det samlede klassement. Det gav dem ni point, som kan vise sig at blive vigtige for deres kamp mod Mercedes og Ferrari.