Fernando Alonso i muligt chokskifte: På radaren hos rivaliserende F1-hold
Fernando Alonso har stor succes hos Aston Martin, men alligevel kan han være på vej videre til et andet hold.
Alfa Romeo-chef Alessandro Alunni Bravi har bekræftet, at han ønsker at hente Fernando Alonso. Det vil dog først være aktuelt i forbindelse med Audi Sauber-projektet, der for alvor tager sin begyndelse i 2026.
Fra 2026 overtager Audi det nuværende Alfa Romeo-projekt. Både Zhou Guanyu og Valterri Bottas forventes at beholde deres sæder i næste sæson. Herfra og frem kan det dog vise sig at blive anderledes.
De er dog ikke blot truet af Fernando Alonso, da Sauber-kører Theo Pourchaire imponerer voldsomt i Formel 2. Her konkurrerer i denne sæson med danske Frederik Vesti og Ayumu Iwasa om verdensmesterskabet.
Selvom det normalt er yngre kørere man skal føle sig truet af, når man sidder i en Formel 1-bil, er det ikke altid tilfældet. Det kan Bottas og Guanyu tilsyneladende skrive under på nu.
Det har nemlig vist sig, at ingen ringere end Alonso er med i overvejelserne hos Audi. Alunni Bravi har nemlig gjort det klart, at han har et godt øje til ham.
“Jeg ville til hver en tid hente Fernando. Selv hvis han var 45 år eller ældre,” sagde han til Mundo Deportivo.
“Jeg var i stand til at lære ham at kende hos McLaren, da jeg var manager for Stoffel Vandoorne, som var hans holdkammerat.”
“Jeg kunne på første hånd se det arbejde, han kan udføre i det daglige som kører. Men også hans evner og hans store beslutsomhed.”
“Han er en mester. Du vinder ikke to F1-verdensmesterskaber, hvis du ikke har bestemte egenskaber. Det er en fornøjelse for mig at se ham.”