Fernando Alonso: Aston Martin kæmper ikke for noget
Fernando Alonso har gjort det klart, at Aston Martin ikke længere har noget at kæmpe for.
Så sent som i sidste måned var Fernando Alonso på 3.-pladsen i den samlede stilling. Men efter en frustrerende periode for Aston Martin, ligger han nu på en 5.-plads. Hertil er han ved at blive indhentet af både Charles Leclerc, Lando Norris og George Russell.
Dette har fået ham til at udtale, at han ikke mener, at Aston Martin har noget at kæmpe for.
“Helt ærligt, så kæmper vi ikke for noget,” sagde han til Motorsport.com.
“Vi vil lære, selvom vi skal starte fra pitlane. Og man ved, at det er mere nyttigt end blot at nyde weekenden. I konstruktørmesterskabet er vi låst fast i den position, vi er. I kørermesterskabet mister vi et par pladser.”
“Men jeg synes, at det er utroligt, at vi er foran Ferrari, George eller Lando eller hvad som helst. Men vi kommer til at miste disse positioner. De har en meget hurtig bil. Og alligevel… Lad os se, hvad vi kan gøre.”
Han gjorde det også klart, at han kæmper for at komme tilbage på rette kurs.
“Vi arbejder så hårdt, vi kan. Det er ikke sådan, at vi bare er glade for situationen. Det er ikke den position, vi ville ønske, vi var i. Men samtidig arbejder vi meget hårdt for at vende situationen,” sagde han.
“Og nogle gange lærer man mere af vanskelighederne end af festlighederne. Så lige nu har vi det svært. Vi forsøger at lave så mange tests som muligt og give så meget feedback som muligt til fabrikken. Og forhåbentlig kan vi slutte højt og ikke lavt.”