F1-ekspert om Haas: De flyver i blinde og har lille håb forud for 2024

Foto: Shutterstock

Den tidligere Formel 1-kører mener ikke, at det ser godt ud for Haas.

Haas har ikke haft en god sæson, og afslutningen var heller ikke fantastisk for det amerikanske hold. Dette har fået tidligere F1-kører Timo Glock til at sige, at de ‘flyver i blinde’. Desuden mener han, at det går ‘den forkerte vej’ med udviklingen.

Det amerikanske hold besluttede tidligt i sæsonen, at de ikke ville udvikle på deres VF-23. I stedet ville de fokusere på et helt nyt koncept, som blev introduceret ved USA’s Grand Prix.

Selvom der var tale om flere opgraderinger på papiret, løste det ingen af Haas’ problemer. Faktisk skabte det kun flere problemer for Kevin Magnussen og Nico Hülkenberg. Blandt andet blev de begrænset på farten på langsiderne.

I de sidste to løb har Hülkenberg derfor kørt med den gamle opsætning, mens Magnussen har kørt med den nye. Sidstnævnte sluttede som nummer 20 i Abu Dhabi, mens tyskeren sluttede som nummer 15.

Ifølge Glock er det ikke ligefrem noget, der virker lovende for deres 2024-sæson.

“Det værste scenario hos Haas er, at den nye bil med opgraderingen er langsommere end den gamle bil, som Nico Hulkenberg havde i dette løb,” sagde den tidligere F1-kører til Sky Deutschland.

“Det viser, at hele holdet er på den forkerte vej. Det giver meget  lidt håb for næste år og gør det svært at forstå, hvorfor vi så gode data i vindtunnelen. Det er som om, at holdet flyver i blinde.”

“Spørgsmålet er, hvad Günther Steiners plan for at komme på rette kurs igen, er. Det bliver en kæmpe opgave i de første seks måneder.”

fredag 8. december 2023

torsdag 7. december 2023

onsdag 6. december 2023

tirsdag 5. december 2023

mandag 4. december 2023