Efter blodrøde tal: Nu ser det lyst ud for Kevin Magnussen og Anders Holch Povlsen

Foto: Jared C. Tilton/Getty Images

Det begynder så småt at se bedre ud for Kevin Magnussen og Anders Holch Povlsens fælles selskab.

Kevin Magnussen og Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen kan glæde sig over, at de tjener penge.

Derfor er egenkapitalen i deres fælles selskab begyndt at bevæge sig i den rigtige retning.

Selvom det går i den rigtige retning, var egenkapitalen alligevel på minus 22,6 millioner kroner i seneste regnskabsår.

Derfor fremgår det også af ledelsesberetningen, at den fortsatte drift forudsætter, at moderselskabet ‘har givet om finansiering’.

Selskabet har navnet Anpartsselskabet af 10. april 2010 og beskæftiger sig med investering i motorsportsaktiviteter.

Helt konkret er det her, at indtægter fra Kevin Magnussens karriere bliver bogført.

I regnskabsåret 2017/18 blev der for første gang leveret sorte tal, og sådan har det været lige siden.

I seneste regnskabsår lød resultatet på 3,2 millioner kroner, hvilket er en markant fremgang fra 2014/15, hvor resultatet lød på minus 59,3 millioner kroner.

Egenkapitalen udvikler sig også i den rigtige retning, men den er stadig negativ.

Ifølge Finans var egenkapitalen i seneste regnskabsår på minus 22,6 millioner kroner. Det er dog bedre end i 2016/17, hvor den lød på minus 57,4 millioner kroner.

Tidligere har selskabet været ejet 100% af Heartland, som er Anders Holch Povlsens holdingselskab.

I dag sidder Bestseller-rigmanden fortsat på majoriteten af selskabet via et datterselskab. I alt ejer han 52 procent af anparterne.

Desuden var han også indskrevet som direktør frem til efteråret 2021, hvor posten blev givet videre til Ninna Høgholdt Madsen.

Hun sidder også i direktionen og bestyrelsen i en række af Heartlands andre selskaber.

Kevin Magnussen ejer 29 procent af anparterne i selskabet, mens Dorte Riis Madsen også blev en del af ejerkredsen i maj 2021.

Det skete som et resultat af en dom fra Østre Landsret fra januar samme år, skriver Finans.

fredag 8. december 2023

torsdag 7. december 2023

onsdag 6. december 2023

tirsdag 5. december 2023

mandag 4. december 2023