Drama i Red Bull: Nu taler Christian Horner ud

Foto: Eric Alonso/Getty Images

På det seneste har Red Bull været genstand for en del spekulationer, hvilket Christian Horner endelig reagerer på.

Den tidligere F1-kører Luciano Burti har hævdet, at der skulle være en magtkamp i gang hos Red Bull. Desuden har han også hævdet, at der skal afholdes et topmøde i Austin, hvor rådgiver Helmut Markos fremtid vil blive diskuteret.

Dette skulle handle om, at Christian Horner ønsker at skille sig af med Marko som rådgiver.

Men da Marko ikke er ansat hos Red Bull Racing, men i stedet hos Red Bull GmbH, har han ingen kontrol over dette. Derimod er det administrerende direktør Oliver Mintzlaff, der kan beslutte, om Marko skal finde sig et nyt job eller ej.

Horner og Marko har arbejdet sammen i mange år, og har kendt hinanden siden Horner selv var racerkører. Derfor virker det også underligt, at han skulle ønske at skille sig af med Marko.

“Vi har altid haft et meget stærkt og åbent forhold. Selvfølgelig er der ting, vi er uenige om nu, men jeg tror, at det er sundt,” sagde Horner til Daily Mirror.

“Vi taler regelmæssigt om alle aspekter. For Helmut er det lidt anderledes end, hvordan det plejede at være, efter hans ven og kollega Dietrich (Mateschitz, red.) gik bort. Men han har stadig en meget værdifuld rolle, og der er absolut ikke hensigt eller ønske fra mig eller nogen i teamet om andet.”

“Så længe han ønsker at fortsætte, kan jeg ikke se nogen ændring i den måde, vi arbejder på. Han er stadig en meget energisk 80-årig. Roller udvikler sig, og forretningen har udviklet sig så meget, siden vi først kom ind i sporten.”

“Operationsmæssigt kører jeg det i det daglige. Ved alle væsentlige beslutninger konfererer vi selvfølgelig, uanset om det er en kører eller strategiske beslutninger. Det er et partnerskab, der har fungeret i mange, mange år. Alle har deres egen rolle og funktion.”

fredag 8. december 2023

torsdag 7. december 2023

onsdag 6. december 2023

tirsdag 5. december 2023

mandag 4. december 2023