Daniel Ricciardo efter solidt Formel 1-comeback: ‘Jeg var på 98%’

Foto: Jon Hobley/MI News/NurPhoto via Getty Images

Daniel Ricciardo gjorde lørdag comeback i Formel 1, men han føler ikke, at han ramte sit niveau 100%.

Australske Daniel Ricciardo udtalte efter sin første kvalifikation som AlphaTauri-kører, at han var på 98% af sit niveau.

Den 34-årige racerkører vil forsøge at bevise, at han stadig har, hvad der skal til for at præstere på højeste niveau. Det har han fået resten af denne sæson til, hvor han skal køre for AlphaTauri.

Red Bulls søsterhold sagde for nylig farvel til hollandske Nyck de Vries, der har skuffet, efter sin debut i Formel 1.

AlphaTauri har ikke haft en god sæson indtil videre, og befinder sig i bunden af konstruktørmesterskabet. I de seneste fire løb er de ikke kommet ud af Q1, men det lavede Ricciardo om på lørdag. Her kørte han sig til P13.

Han formåede at kvalificere sig fire pladser bedre, end holdkammeraten Yuki Tsunoda, selvom han endnu ikke har vænnet sig til bilen.

“I går var der stadig nogle ting, som jeg ødelagde min omgangstid på, men jeg forbedrede mig i dag,” sagde han til Speedcafe.

“Alt, hvad jeg skulle forbedre mig på, følte jeg, at jeg var i stand til at nå næsten 100% på. Måske 98%. Jeg tog et pænt skridt fremad. Jeg synes, det var ret godt.”

Ricciardo forklarede også, at han fik god feedback fra bilen i løbet af de første omgange.

“Inden regnen kom i FP1, kørte jeg nærmest kun én omgang. Jeg fik det røde flag lige før stregen,” sagde han,

“Allerede efter at have kørt bilen en enkelt omgang, fik jeg en smule selvtillid. Den er ikke ved grænsen endnu, men jeg følte, at den reagerede, som jeg forventede.”

“Generelt synes jeg, det er noget, jeg kan føle mig tryg ved og arbejde med. Sandsynligvis er det bare den samlede belastning, den mangler. Men balancen føles ikke en million kilometer væk.”

“Det er opmuntrende. Opmuntrende for mig, at det er en lille smule velkendt.”

fredag 8. december 2023

torsdag 7. december 2023

onsdag 6. december 2023

tirsdag 5. december 2023

mandag 4. december 2023