Christian Horner: ‘Jeg ønsker for alt i verden ikke en gentagelse af 2021’
Red Bull-teamchef Christian Horner har gjort det meget klart, at han ikke ønsker at se en gentagelse af 2021-sæsonen.
De fleste fans af Formel 1 kan nikke bekræftende til, at 2021-sæsonen var en meget dramatisk én af slagsen.
Her var Red Bull og Mercedes involveret i en meget intens kamp om titlen. Det hele kulminerede i Abu Dhabi, hvor sæsonens sidste løb blev kørt.
Max Verstappen og Lewis Hamilton kæmpede indædt om at vinde titlen. I sidste ende gik den til førstnævnte, der på ganske kontroversiel vis vandt løbet i Abu Dhabi.
De to kørere kæmpede intenst i hele sæsonen, og rivaliseringen var ikke kun gældende for de to kørere. Også Horner og Mercedes-boss Toto Wolff udvekslede hårde ord med hinanden i pressen.
Selvom det endte med at være en af de mest interessante sæsoner i Formel 1 i nyere tid, har Horner ikke lyst til at gentage den. Faktisk er der ikke ‘et gram af ham’, der ønsker det.
“Der er ikke et gram af mig, der ønsker det,” svarede han ifølge RacingNews365, da han blev spurgt, om han håbede på en gentagelse af 2021.
“Jeg tror, jeg stadig er ved at komme mig efter 2021. Resultaterne som på Spa-Francorchamps. Det er kombinationen af teamwork.”
“Det er derfor, jeg sendte Greg (Reeson, red.), som er vores tekniker, der passer på alle dækkene, hen for at hente trofæet.”
“Det handler om hvert medlem af holdet og hver afdeling på fabrikken. De gør deres arbejde, og du opnår ikke den slags resultater ved et uheld.”
Som situationen er nu, ser det heller ikke ud til, at 2021-sæsonen vil gentage sig. Tværtimod har Verstappen en solid føring på 166 point ned til Hamilton.