Christian Horner forklarer Daniel Ricciardos ‘dårlige vaner’

Foto: Jon Hobley/MI News/NurPhoto via Getty Images

Christian Horner har afsløret, at Daniel Ricciardo havde tilegnet sig ‘dårlige vaner’, forud for skiftet til Red Bull.

Forud for denne sæson blev Daniel Ricciardo hentet til Red Bull som reservekører. Formålet med denne rolle var, at han skulle køre i deres simulator og afvikle dæktests med Pirelli.

I denne forbindelse viste det sig, at hans niveau ikke var, hvad det havde været. Faktisk har han ‘uigenkendelig’, da han vendte tilbage, lød det fra Horner .

“Jeg tror, han tilegnede sig en masse dårlige vaner,” sagde Horner til Speedcafe.

“Det krævede, at noget af hans gamle ingeniørteam fjernede nogle af dem. I den virtuelle verden, kom han meget hurtigt tilbage til, hvor vi forventede. Og på niveau med det, vi var vant til.”

“Så ville vi bare bekræfte det i den virkelige verden, og dæktesten gav den mulighed.”

Ricciardo havde det svært hos McLaren, hvor han endte med at få ophævet sin kontrakt efter to sæsoner. Han kæmpede med at få det maksimale ud af sin bil, men det lykkedes aldrig for ham.

Derfor var han ikke til at kende, da han vendte tilbage til Red Bull. Blandt andet havde han ændret dele af sin teknik i tiden hos McLaren.

“Problemet er, at når du kører biler, der er svære, er det nogle gange et kompromis for at få mest muligt ud af dem,” sagde Horner.

“Hele hans bremseteknik havde ændret sig dramatisk fra den teknik, vi var vant til. Han forsøgte at sætte et plaster på en svaghed i bilen for at få den til at fungere.”

“Når vi ikke vælger det, kan man se, at alting begynder at blive mere naturligt.”

Desuden understregede Horner også, at Ricciardo er i god form. Netop derfor fik han også mulighed for at overtage sædet hos AlphaTauri, da Nyck de Vires blev fyret tidligere på sæsonen.

fredag 8. december 2023

torsdag 7. december 2023

onsdag 6. december 2023

tirsdag 5. december 2023

mandag 4. december 2023