Christian Horner angriber Toto Wolff over nye Formel 1-regler

Foto: Jon Hobley/MI News/NurPhoto via Getty Images

Christian Horner og Toto Wolff har aldrig været blege for at vise, at de er uenige. Og det er de også i denne sammenhæng.

Red Bull-chef Christian Horner har opfordret Formel 1 til at tage reglerne for 2026 op til genovervejelse. Det skyldes, at han frygter, at Formel 1 kan blive omdannet til ‘Frankenstein Formula’.

Dette har fået Mercedes-boss Toto Wolff til at tage til genmæle, ved at stikke til Red Bulls nyoprettede drivlinjedivision. Her har de indgået et partnerskab med Ford, hvor de forbereder sig på de nye reger, der træder kraft.

“Jeg tror, at det, der måske skræmmer ham mere, er, at hans motorprogram ikke kommer med, og at han måske vil slå det ihjel på den måde,” lød det fra Wolff ifølge RacingNews365.

Tilsyneladende vil Horner ikke høre tale om dette, hvorfor han har valgt at svare igen.

“Desværre er det typisk Toto, da han kun fokuserer på egen præstation. Min interesse handler faktisk om sporten frem for egen vinding,” sagde han.

“Det er stadig alt for tidligt at sige, hvem der vil have en konkurrencedygtig motor i 2026. For mig er det vigtigste fra et sportsligt synspunkt, at vi alle har et kollektivt ansvar for at arbejde med FIA og de kommercielle rettighedsholdere for at sikre, at produktet er så godt, som det kan være. Ellers har vi alle fejlet.”

Derudover udtalte han sig også om faren ved at ændre på reglerne, efter at have tiltrukket nye producenter.

“Reglerne er en hybrid af, hvad der oprindeligt var tiltænkt. Det er selvfølgelig først, når man arbejder sig igennem et sæt af regler, at man finder ud af deres begrænsninger,” sagde han.

“FIA er meget ansvarlig med hensyn til sin due diligence. Jeg tror, at visse hold deler meget lignende meninger. De har et dygtigt hold. Jeg tror, de er klar over, hvad udfordringerne er.”

fredag 8. december 2023

torsdag 7. december 2023

onsdag 6. december 2023

tirsdag 5. december 2023

mandag 4. december 2023