Charles Leclercs krav over teamradioen ignoreret af Ferrari-ingeniører
Charles Leclercs krav blev ignoreret af Ferrari-teamet under Spaniens Grand Prix.
Charles Leclerc blev ignoreret af sit eget hold under Spaniens Grand Prix. Ingeniør Xavier Marcos Padros bad Leclerc om at stoppe, for at få skiftet til hårde dæk med 23 omgange tilbage.
Denne beslutning var Leclerc ikke enig med holdet i. Derfor gjorde han det klart, at han i stedet ville have bløde dæk på.
Via radioen sagde Padros følgende til Leclerc: “Kør i box efter denne omgang, for at skifte til hårde dæk.”
Leclerc svarede: “Nej. Nej, gutter. Lad os sætte bløde dæk på.”
Det fik Pedros til at været med ‘Det er noteret’. Men derefter var der stilhed over radioen, hvorfor Leclerc var nødt til at spørge om næste skridt.
“Skal jeg box’e alligevel?” valgte han at spørge, da han ikke fik nogen opdatering fra sit team.
Da han kørte gennem de sidste sving på banen, fik Leclerc besked på at køre ind i pit. Han fik dog også bekræftet, at de ikke ville tage hans krav til sig.
“Ja, box. Box nu. Vi giver dig hårde dæk på,” lød det fra Padros.
Dette viste sig at være en dårlig beslutning fra Ferrari-teamet, da Leclerc ikke hentede tid på de forankørende derefter. Det betød, at den 25-årige racerkører måtte nøjes med en 11. plads.
Efter løbet udtalte Leclerc ifølge Express, at Ferrari ‘gør noget forkert’, fordi de ikke fik scoret point for tredje gang i år. Han pegede dog på dækkene, da han blev spurgt om, hvad problemet var.
“Vi skal virkelig analysere alle data. For selvom opgraderingerne ser ud til at fungere som forventet, bliver vi altid fanget af, hvad der sker med dækkene,” sagde han.