Budt på Audi F1? Toyota afviser rygterne

Foto: Audi F1

Efter planen træder Audi ind i Formel 1 fra 2026, men på det seneste har der svirret rygter.

Audi har offentliggjort, at de har planer om at træde ind i Formel 1 fra 2026. Nu er der dog rygter om, at de er meget bagud med deres projekter. Faktisk skulle det være så galt, at de har overvejet helt at trække stikket på projektet.

Denne historie er efterfølgende blevet afvist af både Audi samt Sauber, som førstnævnte skal samarbejde med. Det ændrer dog ikke på, at der fortsat er fuld gang i rygtebørsen.

På det seneste har der ifølge GPBlog svirret rygter om, at der var ‘et hold, der for nylig afviste et bud på 1,2 milliarder’. Journalisten Joe Saward skrev om det for nylig, men han nævnte ikke nogle navne

Derimod har flere tyske medier været hurtige til at sætte Audi i forbindelse med dette. Ligeledes har det også været fremme, at det skulle være Toyota, der har afgivet det store bud.

Den japanske producent skulle have hørt rygter om, at Audi overvejede at trække sig fra projektet. Derfor håbede de angiveligt på at kunne overtage samarbejdet med Sauber.

Motorsport Aktuell besluttede sig for at grave dybere i sagen, og fik derfor fat i Rob Leupen. som er den hollandske teamdirektør for Toyota-teamet i World Endurance Championship (WEC).

Leupen afslørede, at Toyota ikke har planer om at gå ind i Formel 1. Så derfor er der heller ikke planer om en overtagelse af Audi. Toyota er fortsat fokuseret på WEC, hvor holdet også erobrede kørernes titel i sidste weekend.

Brendon Hartley, Sebastien Buemi (begge har en fortid hos Toro Rosso) og Ryo Hirakawa (testkører hos McLaren F1) kan derfor kalde sig de bedste i 2023. Desuden har Toyota tidligere formået at hævde konstruktørtitlen for sig selv.

fredag 8. december 2023

torsdag 7. december 2023

onsdag 6. december 2023

tirsdag 5. december 2023

mandag 4. december 2023