Bekymret Adrian Newey sender advarsel til Red Bull om titelforsvar
Red Bulls tekniske direktør, Adrian Newey, har advaret om, at de ikke må falde i søvn, trods deres gode position i mesterskabet.
Max Verstappen og Sergio Perez har sikret sejre i alle 11 løb i denne sæson. Ligeledes har de vundet begge Sprint-løb. Sammen med sidste års sejr ved Abu Dhabi Grand Prix, har Red Bull slået rekorden for flest sejr i træk.
Denne rekord var McLaren indehaver af i 35 år, og som reaktion på Verstappens sejr ved Ungarns Grand Prix, talte Newey med F1 Nation:
“Det har været en fantastisk sejrsstime. Vi kunne aldrig have drømt om det. At slå McLaren-stimen fra 1988 er noget, jeg aldrig troede, vi ville gøre, så det er en hyldest til hele holdet. Det hårde arbejde fra alle fyrene. Den pålidelighed, vi har haft denne sæson. Det er en fantastisk hyldest,” sagde han.
Verstappen fører nu mesterskabet med 110 point ned til Perez, mens Red Bull har en føring på 229 point over Mercedes i konstruktørernes mesterskab.
Men Newey hjemsøges af McLarens nederlag til Ferrari i konstruktørernes mesterskab i 1999. Det har fået ham til at insistere på, at Red Bull fortsat skal stræbe efter at udvikle sig.
“Når du er midt i en sæson, tænker du ikke rigtig over, hvor langt du er kommet. Du tænker på den næste,” sagde han.
“Vi har stadig lang vej. Jeg husker tydeligt i 1999, hvor Mika (Hakkinen, red.]) førte mesterskabet inden Silverstone. Her brækkede Michael (Schumacher, red.) sit ben. Sal jeg være helt ærlig, så faldt vi i søvn resten af året, og det endte med at blive afgjort på stregen, hvor vi tabte konstruktørmesterskabet.”
“Det er en lektion om, at uanset hvor godt tingene ser ud, skal man fortsætte med at presse sig selv og være klar.”