Aston Martin Valkyrie koster 3.500.000 kroner at servicere efter de første 16.000 km

Foto: Martyn Lucy/Getty Images

Ønsker man at forkæle sig selv med en Aston Martin Valkyrie, skal man være opmærksom på, at serviceomkostningerne er i den høje ende.

Det er nærmest overflødigt at sige, at har du råd til en bil 3 millioner dollars, har du sandsynligvis også råd til de høje serviceomkostninger.

Alligevel kan det komme som en overraskelse, hvad det egentlig koster at vedligeholde en bil i denne prisklasse.

En af de biler, der har et stort prismærke, er Aston Martin Valkyrie. Det er en superbil, der er udviklet i et samarbejde mellem Aston Martin, Red Bull Racing Advanced Technologies og flere andre.

Ikke nok med, at en pris på omkring 3 millioner dollars er blevet lækket, så florerer en oversigt over serviceomkostninger også på de sociale medier.

Af dette dokument fremgår det, at ejerne af en Aston Martin Valkyrie kan forvente serviceomkostninger på omtrent 464.000 dollars i løbet af tre år.

Ifølge mediet The Drive kommer det første serviceeftersyn allerede ved 600 miles (eller seks måneder). Her skal man punge ud med 33.000 dollars.

Det første serviceeftersyn er dyrt, men ved enten 3.100 kørte miles eller 12 måneders ejerskab, skal den igen forbi Aston Martin. Denne gang koster det intet mindre end 111.000 dollars.

Når bilen er blevet to år gammel eller har kørt 6.200 miles, skal man som Valkyrie-ejer igen punge ud med 196.000 dollars. Dette beløb ville man faktisk kunne købe en hel Aston Martin Vantage for.

Det sidste planlagte serviceeftersyn kommer ved 9.300 miles eller tre års ejerskab. Dette serviceeftersyn beløber sig til 124.000 dollars. Dermed bliver den samlede pris over tre år hele 464.000 dollars.

fredag 8. december 2023

torsdag 7. december 2023

onsdag 6. december 2023

tirsdag 5. december 2023

mandag 4. december 2023