Aston Martin: Det var en fejl med “smertefulde” eksperimenter

Foto: Joan Valls/Urbanandsport /NurPhoto via Getty Images

I de seneste måneder har Aston Martin arbejdet på komponenter til næste års til, som de har forsøgt at tilpasse til deres AMR23.

Aston Martin sikrede sig en podieplacering i seks af de første otte løb i denne sæson. Men på det seneste har de haft svært ved at skabe samme resultater.

De seneste løbsweekender har Aston Martin valgt at køre Fernando Alonso og Lance Stroll med forskellige konfigurationer. Dette har de gjort for at teste dem mod hinanden.

Det har medført, at de kun har hentet seks point i denne periode. Til Brasiliens Grand Prix fik de dog styr på Alonsos bil, og han kunne derfor sikre sig en 3.-plads foran Sergio Perez.

Alonso har efterfølgende indrømmet, at deres ‘eksperimenter’ var meget ‘smertelige’ for ham at udholde.

“Vi var nødt til at eksperimentere lidt med et par ting på bilen for virkelig at forstå den retning, vi skulle. Og vi skal også gå efter næste års bil. Så de løb var smertefulde. Især Mexico. Jeg synes, vi var meget langsomme som hold,” sagde han ifølge Motorsport.com.

Og nu har Aston Martins præstationsdirektør Tom McCullough erkendt, at det var en fejl af holdet, at de udførte så meget forskning og udvikling offentligt.

“I de næste par løb fokuserer vi egentlig bare på at få så mange point, som vi kan. Fremfor at at lave for mange R&D-projekter foran jer alle sammen på banen,” sagde han til Motorsport.com.

“Vi gik i gang med at lave nogle store test og skabe forståelse til næste år. Det har vi gjort og vi har fået alle de data i banken.”

Han forklarede også, at de har introduceret en række nye dele og lavet nogle tests med deres biler.

“Vi har introduceret nogle dele og lavet nogle tests. Vi lavede lidt for meget R&D-arbejde foran jer alle over to løbsweekender. Set i bakspejlet var det måske ikke det rigtige at gøre,” sagde han.

“Men vi er ret glade for, at vi har fået en god forståelse for måden at udvikle bilen på, hvilket er nøglen til næste år.”

fredag 8. december 2023

torsdag 7. december 2023

onsdag 6. december 2023

tirsdag 5. december 2023

mandag 4. december 2023