Alexander Albon: Kun 3-4 kører har råd til at betale kæmpe millionbøde

Foto: Clive Mason/Getty Images

Der er ikke blevet taget godt imod nyheden om, at FIA vil hæve bødegrænsen i Formel 1.

Der er flere Formel 1-kørere, der har rettet kritik af FIA, efter de har introduceret en ny bødegrænse i Formel 1. Blandt andet mener Williams-kører Alexander Albon, at kun tre til fire kørere har råd til at betale en sådan bøde.

Torsdag kunne FIA afsløre, at man havde valgt at hæve den maksimale bøde i Formel 1. Det betyder, at der nu kan gives bøder på op til 1 million euro.

Albon mener, at flere af kørerne ikke vil have råd til at betale et sådant beløb. Det kan derfor være potentielt ødelæggende for deres karriere i motorsport.

“Jeg tror ikke, at folk har indset, at de føre to til fire år af en Formel 1-karriere, er lønnen ikke, hvad folk tror. Det ville være en hård bøde, hvis du er nødt til at stifte gæld,” sagde han ifølge Racefans.

Han påpegede også, at kørerne i forvejen betaler et sekscifret beløb for deres F1-superlicens hvert år. Derfor er det ikke gratis at få lov til at køre i Formel 1.

“Vi betaler allerede for vores superlicens, hvilket i forvejen er ekstremt dyrt. Jeg kender ikke en anden sport, hvor man skal betale for selv at deltage i den. Jeg synes, at det i sig selv virker anderledes end i de fleste sportsgrene,” sagde han.

Desuden formoder han, at det kun er en lille del af Formel 1-feltet, der faktisk vil have råd til at betale bøden.

“Hvis de vil hæve det til en million, så målretter de på nogle måder tre eller fire kørere, fordi ingen andre faktisk vil have råd til det,” sagde den unge Williams-kører også.

fredag 8. december 2023

torsdag 7. december 2023

onsdag 6. december 2023

tirsdag 5. december 2023

mandag 4. december 2023