Daniel Ricciardo taler ud om F1-ydmygelse hos AlphaTauri
Den australske Formel 1-kører Daniel Ricciardo har udtalt sig om ydmygelsen hos AlphaTauri.
Det var ikke alle hold, der havde lige stor succes i Las Vegas Grand Prix. Et af de hold, der ikke ramte rigtigt med opsætningen til banen, var AlphaTauri.
Det var naturligvis noget, som Daniel Ricciardo fik at føle. Selvom han kæmpede for at præstere bedst muligt, måtte han nøjes med en 14.-plads. Derfor fik han ikke point med fra det famøse løb i Las Vegas.
Desuden var Yuki Tsunoda også nødt til at trække sig fra løbet, hvorfor AlphaTauri ikke fik et eneste point med.
Ricciardo har nu afsløret, at det kom som et chok for ham, at de var så langsomme i forhold til konkurrenterne. Faktisk følte han, at det var nærmest pinligt, at de haltede så langt bagefter.
“Jeg tror, vi troede, at vi måske ville have lidt mere fart” sagde Ricciardo ifølge GPFans.
“Jeg var bestemt optimistisk, da jeg kom ind i løbet. Jeg vidste, hvor vi havde lidt denne weekend. Det er egentlig bare opvarmningen og at få dækket til at virke.”
“Jeg vidste, at starten ville blive svær. Men da alting var på plads, følte jeg, at vi ville være i stand til at komme ind i en rytme og vise lidt mere tempo. Men det var ikke tilfældet. Jeg tror, at vi led mere med opvarming (af dækkende, red.) med alle genstarterne end de andre.”
“Jeg var ved at blive overhalet på ydersiden i sving 3. Og ydersiden er virkelig glat, og for at de skulle have mere greb… Jeg var sådan: ‘Oh, man’. Det var ret ydmygende. Vi kunne ærlig talt bare ikke gøre noget.”
“På den ene side kunne vi ikke gøre noget med det, vi havde, men selvfølgelig er vi nødt til at finde ud af, hvad årsagerne er. Det var det, der holdt os tilbage hele weekenden: tempo på én omgang og i dag på lang sigt.”