Günther Steiner: Så vigtig er MoneyGram for Haas
Det er dyrt at drive et Formel 1-hold, og derfor er der brug for sponsorer. Sådan er det også hos det amerikanske hold Haas.
For lidt over et år siden blev det offentliggjort, at MoneyGram var blevet ny titelsponsor for Formel 1-holdet Haas. Denne aftale skulle ikke blot skabe økonomisk tryghed, men også forbedre deres placering i konstruktørmesterskabet.
Tidligere har de indgået tvivlsomme og mislykkede sponsoraftaler med Rich Energy og Uralkali. Derfor er teamchef Günther Steiner glad for, at de endelig har fundet en mere seriøs samarbejdspartner i form af MoneyGram.
“Jeg vil sige, at det frem for alt sikrer stabilitet. Man kan se, at holdet er meget stabilt nu. Der er folk med familier,, der lever af jobbet på holdet – og leverandørerne også. Og når man ser, at store sponsorer og virksomheder som MoneyGram er ombord, så ved du, at holdet er kommet for at blive,” siger Steiner ifølge Total Motorsport.
“I øjeblikket lever vi i en tid, hvor Formel 1 er på sit højeste. Så alle tror, at Formel 1 er det næste NFL, men der er stabilitet, og folk har tillid til, at det er et godt sted at arbejde. Du kan lave forbedringer. Og hvis du gør sådan noget nu – en opgradering så sent på sæsonen – så siger du: ‘Ja, lad os gøre det’.”
Steiner forklarer også, at Gene Haas ikke var klar til at give afkald på sine navnerettigheder. Aftalen med MoneyGram løber over tre år, og forventes at indbringe omkring 20 millioner dollars om året.
I forhold til titelsponsoraetet har Haas valgt en anden vej, end de f.eks. har gjort hos Sauber. Her valgte de at afgive navnet til Alfa Romeo.
“For Haas Automation er det vigtigste, at navnet forbliver Haas,” siger Steiner og forklarer beslutningen.
“At have navnet ‘MoneyGram Haas’ er ret godt efter min mening. Det er ikke et problem, hvis nogen vil involvere sig på dette niveau. De har brug for et vist afkast for det.”