Lewis Hamilton fremhæver episode, der kostede ham dyrt
Lewis Hamilton fik ødelagt sine chancer i Las Vegas Grand Prix, da han var involveret i en særlig episode.
Mercedes-kører Lewis Hamilton fik ikke en god start i Las Vegas Grand Prix. Derimod måtte han starte som nummer 10 i søndagens løb, men allerede i første sving blev han indhentet og overhalet.
I et forsøg på at kæmpe sig tilbage i pointene resulterede i en kontakt mellem ham og Oscar Piastri i sving 14. Det endte med at koste Hamilton dyrt, da han punkterede på det ene dæk. Ligeledes betød det, at ingen af dem kunne kæmpe med om podiepladserne.
Hamilton formåede at kæmpe sig op til en 7.-plads, men måtte vinke farvel til den samlede 2.-plads. Red Bull-kører Sergio Perez sluttede på 3.-pladsen i Las Vegas, hvilket gav ham nok point til at sikre den samlede 2.-plads.
“Det var et ret udfordrende løb. Jeg startede på det hårde dæk, hvilket var vanskeligt i begyndelsen,” sagde Hamilton til Sky Sports F1.
“Jeg blev ramt af en person bag et stort uheld. Jeg tror, at det var fra Carlos (Sainz, red.). Jeg prøvede bare ikke at ramme de biler, der snurrede rundt. Jeg faldt fem eller seks pladser tilbage.”
Det var dog særligt kontakten mellem ham og Piastri, der endte med at koste ham dyrt. Det forklarede han også selv, da han blev spurgt ind til episoden.
“Jeg ved ikke rigtig, hvad der skete,” sagde han.
“Jeg vidste ikke med det samme, at jeg havde en punktering, så jeg accelererede. Lige da jeg kom op på siden af pitlane-indgangen, følte jeg, at bagenden bevægede sig. Der var det for sent at køre ind.”
“Så jeg var nødt til at køre en langsom omgang. Jeg må have tabt 40 sekunder eller sådan noget. Men jeg er taknemmelig for, at jeg kunne komme tilbage.”
“Der er kræfter i den bil, men nogle gange er det bare virkelig svært at få ydeevne ud af den.”