Adrian Newey: ‘Så meget af min tid bruger jeg på Red Bull F1-hold’
Adrian Newey har spillet en stor rolle i tilblivelsen af Red Bulls RB19, som har været dominerende i denne sæson.
Det er Adrian Newey, der har sørget for, at Max Verstappen har den bedste bil i Formel 1. Han er nemlig ansvarlig for designet af bilen, men det daglige ansvar ligger dog hos den tekniske direktør Pierre Waché.
Det er ikke uden grund, at denne konstruktion er blevet valgt. Derimod handler det om, at Newey også er involveret i andre projekter.
Derfor er det ikke kun Formel 1-biler, som han arbejder med at designe. Derudover tager han også imod andre former for projekter. Og inden Honda kom med ombord, var Newey faktisk ikke specielt involveret i Red Bulls F1-projekt.
Med Renault som motorpartner havde Red Bull det svært i Formel 1, da deres motor ikke var konkurrencedygtig. Det betød, at Newey mistede noget af sin motivation.
“Jeg kan huske, at jeg med Christian og Helmut (Marko, red.) tog fat i Carlos Ghosn (tidligere administrerende direktør for Renault, red.) på Champs Elysees. Han vendte sig om og sagde: ‘Vi deltager kun i Formel 1, fordi mine marketingfolk siger, at vi bør gøre det. Jeg har ingen interesse i det selv’. Det var et ret deprimerende øjeblik,” siger Newey ifølge GPBlog.
Newey begyndte derfor at fokusere mere på Aston Martin Valkyrie, men bruger nu mere af sin tid på Formel 1.
“Det er svært at sige præcist, men jeg vil sige omkring 50 procent,” siger han til The Telegraph.
“Jeg tror, jeg er lidt af en outsider på den måde. Jeg har nu formået at bringe mig i en situation, hvor det proceduremæssigt kan klare sig uden mig. Det gør mig forkælet nok til, at jeg kan involvere mig i eventuelle andre område, jeg har lyst til.”
Newey har blandt andet været involveret i designet af en ubåd, som var et projekt, der blev bestilt af Red Bull-medejer Dietrich Mateschitz, som døde sidste år).
Dertil har han også været involveret i America’s Cup med Alinghi. Det var også et vigtigt krav fra Newey, da han sidste år forlængede sin kontrakt med Red Bull. Han vil nemlig også have muligheden for at kunne fokusere på andre ting.