Toto Wolff bekræfter: Frederik Vesti erstatter George Russell i Mexico

Foto: Frederik Vesti / Gettyimages

Frederik Vesti får muligheden for at vise sig frem på den store scene, når han i weekenden afløser George Russell.

Formel 2-stjernen Frederik Vesti kommer til at fungere som afløser for George Russell i Mexico. Den danske racerkører skal nemlig køre Mercedes’ W14 i den første træning.

Ifølge mediet Crash.net er det blevet bekræftet af teamchef Toto Wolff, at Vesti kommer til at køre den ene bil under første træning i Mexico City.

Det er et krav fra FIA’s side, at alle hold skal stille med en ‘rookie’ ved mindst to lejligheder i hver sæson. Og det kommer nu Vesti til gode.

På grund af, at det er en sprintweekend i Brasilien, og at Las Vegas er en ny bane, er de ikke brugbare til dette. Derfor vælger de fleste hold enten Mexico og Abu Dhabi til at stille med en ung kører.

Mercedes har derfor valgt at stille med Vesti i Mexico, som har været en del af deres juniorhold i flere år. Den 21-årige dansker fik sin første smag af Formel 1 ved testen i Abu Dhabi sidste år. Her kørte han i alt 124 omgange i en Mercedes W13.

Hans første sæson i Formel 2 var ganske solid, da han sikrede sig en samlet 9.-plads og én sejr. I denne sæson har han dog imponeret, da han er en reel kandidat til titlen.

På det seneste er hans chancer for at vinde titlen foran Theo Pourchaire blevet mindre. Det skyldes, at  han har haft to DNF’er på det seneste.

“Endelig kommer Fred Vesti til at være i bilen i FP1 i en af vores to obligatoriske rookie-sessioner,” lød det fra Wolff.

“Han har gjort det godt for sig selv i Formel 2. Og jeg er sikker på, at han vil gøre et godt stykke arbejde for holdet.”

fredag 8. december 2023

torsdag 7. december 2023

onsdag 6. december 2023

tirsdag 5. december 2023

mandag 4. december 2023