Haas afslører ‘ny bil’ til USA Grand Prix
Haas har ikke blot markante opgraderinger med til Austin. De har også givet den en kosmetisk overhaling.
Amerikanskejede Haas har større opgraderinger med til deres VF-23 til løbsweekenden i Austin. De håber naturligvis på, at det kan hjælpe dem med at gøre fremskridt. Hidtil har 2023-sæsonen nemlig ikke været god for Haas.
De manglende resultater har fået dem til at skifte til et nyt koncept, der er inspireret af Red Bull. Det er de det eneste hold i feltet, der endnu ikke har gjort.
Foruden at overgå til et nyt koncept, så har Kevin Magnussens og Nico Hülkenbergs biler også fået en kosmetisk overhaling. De har nemlig fået et nyt design, som er meget amerikansk inspireret. Blandt andet inkluderer det teksten ‘We The People’ fra åbningslinjen i den amerikanske forfatning.
Derudover vil holdet også afsløre en kosmetisk forbedring til ære for titelsponsoren Moneygram torsdag.
Haas-boss Günther Steiner har udtalt, at deres Stars and Stripes-tema er et helt bevidst valg. De er nemlig fortsat det eneste amerikanske hold i Formel 1. Dette kan dog ændre sig med Andrettis potentielle indtræden.
“Der er tydeligvis meget snak om amerikanske hold lige nu, men vi er stadig det eneste amerikanske hold i Formel 1-feltet,” sagde Steiner ifølge Motorsport.com.
“Mange har i årevis sagt, at vi ikke har udnyttet det faktum. Men jeg har altid sagt, at det er, fordi vi vil opnå troværdighed først. Vi har været igennem meget i vores korte tid, men undervejs har vi opbygget en meget loyal og voksende fanbase, og dem vil vi gerne anerkende.”
“Det er god markedsføring, men alle, der arbejder med mit hold ved, hvor passionerede de er. Og hvor gode og ægte vores fans er. Denne bil er dedikeret til dem, da vi mennesker gør Haas til, hvad det er.”