Juan Pablo Montoya: Max Verstappen kan ‘lukke munden på alle’
Tidligere Formel 1-kører Juan Pablo Montoya håber på, at Max Verstappen kan ‘få alle til at holde kæft’, ved at vinde de resterende løb i sæsonen.
Den hollandske racerkører har vundet syv af de første ni løb i denne sæson. Det har betydet, at han har skabt en føring på 81 point ned til sin holdkammerat Sergio Perez.
Den tidligere Williams- og McLaren-kører Juan Pablo Montoya har forud for Storbritanniens Grand Prix udtalt sig til VegasInsider om Verstappen.
“Jeg tror, vi er nødt til at sige, at Max Verstappen kommer til at vinde. Det ville være fantastisk, hvis han vandt alle løb og fik alle til at holde kæft. Det ville være ret fedt,” sagde han.
“Det første spørgsmål er, hvad der vil ske med Checo (Perez, red.)? Vil han tage sig sammen og opnå en god omgang i kvalifikationen?”
“Der kommet et punkt, hvor han bliver nødt til at stoppe med at prøve så hårdt, for bilen er hurtig nok. Det er okay, hvis du når til Q3 ved at være nummer 6 eller 7. I Q3 kan du prøve og se, hvad der sker.”
“Han skal bare se, hvad der sker. Kør en omgang til banken i top-5, og så give alt, hvad den kan trække. Skal han slutte på podiet? Jeg vil sige ja. Bliver han nummer to? Jeg er ikke sikker. Jeg ser ham som nummer tre, og så vil Ferrari højst sandsynligt tage andenpladsen.”