Mercedes får bøde efter Lewis Hamiltons regelbrud
Mercedes er blevet en smule fattigere, da de er blevet idømt en bøde for en overtrædelse begået af Lewis Hamilton.
I regelbogen for Formel 1 er der mange overtrædelser, der bliver straffet med bøde. I nogle tilfælde er der tale om store bøder, mens det i andre tilfælde er bøder, der er lettere at betale.
I dette tilfælde kan Mercedes glæde sig over, at det er en bøde, der hører til i den lave ende. Derfor er det næppe en bøde, der medfører, at budgettet kommer til at skride for dem.
Ifølge RacingNews365 er Mercedes nemlig blevet idømt en bøde på 100 euro, hvilket svarer til omtrent 750 kroner.
Holdet er blevet idømt denne bøde på grund af Lewis Hamilton. Den erfarne racerkører fik nemlig ikke bremset hurtigt nok, da han kørte ind i pitlane. Derfor har han overskredet fartgrænsen i pitlane.
Den britiske stjerne kørte en kende for hurtigt under den første træning på Red Bull Ring i Østrig, som blev kørt fredag. Omtrent 20 inde i sessionen, blev Hamilton taget i at overskride fartgrænsen.
Fartgrænsen i pitlane i Østrig er sat til at være 80 km/t. Det er derfor en betydeligt lavere hastighed, end bilerne har på resten af banen. Derfor er det ikke altid nemt at få bremset helt ned.
Dette lærte Hamilton på den hårde måde, da han blev fanget med en hastighed på 80,2 km/t. Derfor er der tale om en meget lille fartovertrædelse. Det har selvfølgelig også haft indflydelse på størrelsen af bøden, der er i den lave ende.
Selvom Hamilton kan bryste sig af at være en af de mest erfarne kørere i feltet, er det ikke første fartbøde, han har fået i år. Den syvdobbelte verdensmester fik nemlig en bøde for samme forseelse i Monaco tidligere i år.