Max Verstappen bekymret for afsløring af Red Bull-gulvet: ‘Det er ikke godt’

Foto: Clive Rose/Getty Images

Under Monacos Grand Prix fik Red Bulls rivaler et nærmere kig på RB19’erens gulv. Det ser Max Verstappen som et problem.

Max Verstappen har indrømmet, at det ‘ikke er godt’, at gulvet på RB19 er blevet afsløret. Han har dog også nedtonet risikoen for, at deres rivaler kan kopiere det.

Undersiden af Sergio Perez’ RB19 blev vist frem for hele verden, da den blev løftet væk fra banen med en kran. Det var nødvendigt, efter han havde sendt bilen ind i en barriere under Monacos Grand Prix.

Siden da har andre hold haft muligheden for at se nærmere på gulvet, da der blev taget utallige billeder af det.

Blandt andet har Mercedes’ tekniske direktør James Allison indrømmet, at de vil se nærmere på det. De vil derfor lade deres specialister i aerodynamik undersøge, om de kan lade sig inspirere.

Verstappen har indrømmet, at situationen ikke er ideel. Alligevel mener han, at de vil være svært for de andre hold at skabe deres egen version af Red Bulls gulv.

“De (rivalerne, red.) arbejder alligevel på det, men det er selvfølgelig ikke fantastisk,” sagde Verstappen ifølge RacingNews365.nl.

“Selvfølgelig er de andre hold heller ikke dumme. Selv hvis de kopierer det fuldstændig, vil det ikke passe til filosofien i deres bil. Man skal også justere på mange andre ting omkring på bilen.”

“Vi kan jo heller ikke bare sætte en andens sidepod på bilen. Så virker bilen bare ikke, så i sidste ende tror jeg ikke, det betyder så meget.”

“Sådan er vores gulv nu, men vi vil også have et nyt gulv om et par løb. Det vil ikke gøre den store forskel.”

fredag 8. december 2023

torsdag 7. december 2023

onsdag 6. december 2023

tirsdag 5. december 2023

mandag 4. december 2023