Nyheder Officielt: Mick Schumacher skal køre for Mercedes i Barcelona Af N. Ohlsen 1. juni 2023 Mercedes Mick Schumacher Toto Wolff Mick Schumacher vil snart være at finde bag rattet i en Formel 1-bil igen. Det har Mercedes-teamchef Toto Wolff bekræftet. Forud for denne sæson mistede Mick Schumacher sit sæde hos Haas. Her blev han afløst af Nico Hülkenberg, der blev hentet til holdet, fordi han var en mere erfaren kører. Dette betyder dog ikke, at Schumacher har opgivet drømmen om at få succes i Formel 1. Derfor valgte han forud for sæsonen at acceptere et tilbud om at blive reservekører for Mercedes. Mick er søn af den syvdobbelte verdensmester Michael Schumacher og har stadig til gode at komme i aktion. Dette bliver der lavet om på i weekenden, hvor han får mulighed for at køre Mercedes’ W14-racer for første gang. Når det Spanske Grand Prix er blevet afviklet på Circuit de Catalunya i weekenden, bliver Mercedes på banen. Det skyldes, at de den efterfølgende tirsdag og onsdag skal teste dæk fra Pirelli. George Russell vil stå for at køre den første dag, men dagen efter bliver rattet givet videre til Schumacher. Det forventes, at han vil skulle køre op mod 500 kilometer i løbet af dagen. Dette forudsætter dog, at der ikke opstår problemer undervejs. Teamchef Toto Wolff har bekræftet, at Schumacher snart kan sætte sig bag rattet i W14-raceren. “Efter Grand Prix-weekenden vil Mick også få sin første virkelige smag af W14 på den andendagen af dæktesten for Pirelli,” sagde han ifølge PlanetF1. “Han har gjort et godt stykke arbejde med holdet indtil videre. Han har arbejdet hårdt i simulatoren og givet værdifulde input om Circuit de Catalunya i Barcelona. Vi ser frem til, at han får sin første oplevelse på banen i år. Det vil helt sikkert hjælpe ham i hans rolle som reservekører.” Du kan finde det komplette program for Formel 1 i Barcelona den kommende weekend på vores TV-guide her. Læs også: FIA under pres efter konkurrenterne støtter op om Mercedes Læs også: Nye anklager mod Lewis Hamilton: Resultat ‘manipuleret’ for at hjælpe med at vinde mesterskabet Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder Nyheder Derfor gik Haas’ aftale med Alfa Romeo i vasken Nyheder ‘Jeg rystede stadigvæk’: Max Verstappen afslører det øjeblik, hvor han ramte sin grænse Nyheder De bedste fjender? Christian Horner forklarer viralt billede med Toto Wolff Nyheder Lewis Hamilton og Red Bull-drama forsætter: ‘F1-kører bryder altid kontraktregler’ Nyheder Formel 1 formaliserer forbud mod populær testmetode i 2026 Nyheder Christian Horner afviser: Det er ikke os