Nyheder Tragisk: Hollandsk racerkører død på Spa Af N. Ohlsen 2. juli 2023 Dilano van 't Hoff Den hollandske racerkører Dilano van’t Hoff mistede lørdag livet i en ulykke på Spa-Francorchamps i Belgien. 18-årige Dilano van’t Hoff var involveret i en kollision med flere andre biler i et vådt Formel Regional EM-løb. Desværre havde det dødelig udgang for den unge racerkører. Det er anden gang, at der har været en dødsulykke på Spa indenfor blot fire år. Det har fået Formel 1-kører Lance Stroll til at udtale, at der er brug for ændringer på banen. “Det er en tragisk dag for motorsporten. Vi mistede en kører i dag, så jeg vil bare have, at alle tænker over det,” sagde Stroll ifølge Reuters. “Mine tanker er hos ham i dag. Det knuser mit hjerte, hvad der skete. Jeg tror, at Eau Rouge på Spa har brug for nogle undersøgelser. Vi har nu mistet to kørere i løbet af fire eller fem år. “Det er et virkelig farligt sving, og vi siger det hvert år. Det er ikke fair, hvad der skete i dag. Det sving skal ændres. Jeg synes, det er alt for farligt. Hver gang vi kører igennem der, er der en ulykke, der venter på at ske. I dag skete det igen, og vi mistede en ung mand, og det er ikke rimeligt.” Tilbage i 2019 døde den franske racerkører Anthoine Hubert på samme bane. Han var også involveret i en ulykke, men dog i et Formel 2-løb. Hans bil ramte her en barriere og blev sendt tilbage på bane. Efter Huberts tragiske ulykke, blev der foretage en række ændringer på banen. Blandt andet valgte man at flytte barrieren længere tilbage, så den ikke var så tæt på banen. Van’t Hoff vandt det spanske F4-mesterskab i 2021. Han kørte for det hollandske MP Motorsport-hold, og arbejdede sig mod en plads i en af de højere klasser. Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder Nyheder Derfor gik Haas’ aftale med Alfa Romeo i vasken Nyheder ‘Jeg rystede stadigvæk’: Max Verstappen afslører det øjeblik, hvor han ramte sin grænse Nyheder De bedste fjender? Christian Horner forklarer viralt billede med Toto Wolff Nyheder Lewis Hamilton og Red Bull-drama forsætter: ‘F1-kører bryder altid kontraktregler’ Nyheder Formel 1 formaliserer forbud mod populær testmetode i 2026 Nyheder Christian Horner afviser: Det er ikke os