Nyheder Toto Wolff med overraskende kommentar om Lewis Hamiltons kontrakt Af Kasper Christensen 17. maj 2023 Lewis Hamilton Toto Wolff Mercedes-boss Toto Wolff er kommet med en ny opdatering på Lewis Hamiltons fremtid på holdet. På det seneste har der været spekuleret meget i Lewis Hamiltons fremtid. Den britiske racerkører står uden kontrakt efter denne sæson, og har bl.a. været rygtet til Ferrari. Tidligere har Mercedes-teamchef Toto Wolff udtalt sig med sikkerhed i stemmen med hensyn til Hamiltons fremtid hos dem. Nu har piben dog fået en anden lyd. Hans seneste udtalelser har ikke lukket ned for de mange rygter om britens fremtid. Tværtimod har det kun givet anledning til endnu mere spekulation. “Jeg ønsker ham det bedste. Men i denne rolle har jeg brug for det bedste for holdet. Det vil måske være den eneste gang i vores 10 eller 11 år sammen, hvor vores mål er forskellige,” sagde Wolff ifølge Formula1news.co.uk. Det kan betyde, at der ikke er udsigt til, at Hamilton skriver under på en ny kontrakt med Mercedes i nærmeste fremtid. De åbner naturligvis døren for et potentielt skifte til et andet hold, herunder Ferrari. Hamilton har ikke stået øverst på podiet siden 3. december 2021, hvor han vandt Saudi-Arabiens Grand Prix. Det betyder, at han ikke vandt et eneste løb sidste år. Heller ikke denne sæson er startet positivt for briten, der kun har stået på podiet en enkelt gang. Ikke nok med, at han må se til, mens Max Verstappen stikker af i front. Hamilton sidder også i en bil, der har svært ved at følge med Fernando Alonso i sin Aston Martin. Ydermere har Carlos Sainz og Charles Leclerc generelt også haft mere fart i deres Ferrari, end Hamilton har haft i sin Mercedes. Netop dette kan være medvirkende til, at den 38-årige brite beslutter sig for at søge nye græsgange efter sæsonen. Læs også: Lewis Hamilton og Red Bull-drama forsætter: ‘F1-kører bryder altid kontraktregler’ Læs også: FIA under pres efter konkurrenterne støtter op om Mercedes Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder Nyheder Derfor gik Haas’ aftale med Alfa Romeo i vasken Nyheder ‘Jeg rystede stadigvæk’: Max Verstappen afslører det øjeblik, hvor han ramte sin grænse Nyheder De bedste fjender? Christian Horner forklarer viralt billede med Toto Wolff Nyheder Lewis Hamilton og Red Bull-drama forsætter: ‘F1-kører bryder altid kontraktregler’ Nyheder Formel 1 formaliserer forbud mod populær testmetode i 2026 Nyheder Christian Horner afviser: Det er ikke os