Nyheder Tidligere verdensmester antyder muligt comeback til Formel 1 i 2024 Af Kasper Christensen 14. april 2023 Aston Martin Sebastian Vettel Den tidligere verdensmester har nægtet at udelukke, at han kan vende tilbage til Formel 1-feltet i 2024. På trods af, at han ikke vil afvise, at han kan vende retur til Formel 1 i 2024, fortryder Sebastian Vettel ikke, at han valgt at forlade sporten lige inden Aston Martin blev et konkurrencedygtigt hold. Den tyske kører sluttede som nr. 12 i verdensmesterskabet i begge sine sæsoner for Aston Martin, inden han forud for denne sæson besluttede sig for at forlade sporten helt. I forbindelse med en begivenhed for Bio Bienen Apfel, udtalte Vettel sig om hans beslutning om at trække sig fra sporten. Her udtalte han også, at han ikke vil afvise, at han kan vende tilbage. “Jeg tror, det er meget svært at vide, hvad der vil ske næste år,” lød det fra Vettel, da han blev spurgt om, hvorvidt det kan ske, at han vender tilbage næste år. “Jeg fortryder det ikke (sit karrierestop, red.). Den første ting er selvfølgelig glæde, som er vigtigere end noget andet. Jeg kender holdet rigtig godt fra de sidste par år, og jeg er glad for, at de gør det så godt.” “At 2023 skulle blive et bedre år end sidste sæson, synes jeg var indlysende, for sidste år var ret dårligt, så det var forventet. Man ved selvfølgelig aldrig, hvad de andre laver, men det skulle blive bedre.” “Men uanset hvad der sker nu, tænkte jeg det igennem og tog min beslutning, uanset hvordan tingene kunne være gået i år.” Han gav også udtryk for, at han er glad for, at det netop er Alonso, der har overtaget hans sæde hos det britiske team. “Jeg er glad på hans vegne. Jeg mener faktisk, at der var mange år, hvor han ikke havde en god bil, og ja, nu lever han det andet forår eller bryllupsrejsen,” sagde han. Læs også: Nedturen bragte Aston Martin og Fernando Alonso tættere sammen efter “bryllupsrejsen” Læs også: Fernando Alonso: F1-biler er ikke lavet til Las Vegas Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder Nyheder Derfor gik Haas’ aftale med Alfa Romeo i vasken Nyheder ‘Jeg rystede stadigvæk’: Max Verstappen afslører det øjeblik, hvor han ramte sin grænse Nyheder De bedste fjender? Christian Horner forklarer viralt billede med Toto Wolff Nyheder Lewis Hamilton og Red Bull-drama forsætter: ‘F1-kører bryder altid kontraktregler’ Nyheder Formel 1 formaliserer forbud mod populær testmetode i 2026 Nyheder Christian Horner afviser: Det er ikke os