Nyheder Theo Pourchaire snupper førstepladsen fra Frederik Vesti i Formel 2-mesterskabet Af N. Ohlsen 1. august 2023 Frederik Vesti Theo Pourchaire Jack Doohan vandt Formel 2-løbet i Belgien, men Theo Pourchaire fik point nok til at overtage føringen i mesterskabet. For første gang i over to måneder befinder Frederik Vesti sig ikke øverst i den samlede stilling i Formel 2. Denne placering mistede han, efter at have sendt sin bil i barrieren på Spa, hvorefter han måtte udgå. Podiet blev rundet af med Enzo Fittipaldi, der faktisk krydsede stregen som nummer fem. Efter løb fik både Victor Martins og Oliver Bearman straffe, hvorfor Fittipaldi blev rykket to pladser frem. Bearman havde kørt sig til pole-position, men pladsen ved siden af ham var tom, da Vesti var udgået allerede inden løbet. Bag ham fik Pourchaire en rigtig god start, hvilket gjorde det muligt for ham at overhale på indersiden. Dermed bragte han sig op på en 2.-plads allerede på første omgang. Pourchaire formåede senere i løbet af køre sig frem til en 1.-plads, men på omgang 23 kunne han ikke længere hold Doohan bag sig. Med kun tre omgange igen, var det derfor pludselig Doohan, der lå i front. Han fik hurtigt lavet et hul på et sekund, og føringen holdt han fast i. Da han kørte over stregen, havde han et hul ned til Pourchaire på 1,8 sekunder. Fittipaldi fik en 3.-plads efter straffe på fem sekunder til Martins og Bearman, der begge havde skyld i en kollision. Det var meget vigtigt for Pourchaire, at han fik kørt sig til en 2.-plads. Det har nemlig betydet, at han for første gang siden april befinder sig øverst i den samlede stilling. For Vesti er det naturligvis dårlige nyheder, da han nu har 12 point op til sin rival. På 3.-pladsen i den samlede stilling befinder Iwasa sig. Han har 34 point til førstepladsen. Læs også: F1’s næste generation: De 6 hurtigste unge kørere, der kæmper for en plads Læs også: Frederik Vesti tog al smerten: ‘Jeg var udkørt i flere uger’ Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder Nyheder Derfor gik Haas’ aftale med Alfa Romeo i vasken Nyheder ‘Jeg rystede stadigvæk’: Max Verstappen afslører det øjeblik, hvor han ramte sin grænse Nyheder De bedste fjender? Christian Horner forklarer viralt billede med Toto Wolff Nyheder Lewis Hamilton og Red Bull-drama forsætter: ‘F1-kører bryder altid kontraktregler’ Nyheder Formel 1 formaliserer forbud mod populær testmetode i 2026 Nyheder Christian Horner afviser: Det er ikke os