Nyheder Skuffet Kevin Magnussen fremhæver en positiv ting ved Abu Dhabi Grand Prix Af N. Ohlsen 27. november 2023 Haas F1 Kevin Magnussen Kevin Magnussen havde ikke meget at glæde sig over i Abu Dhabi, men én positiv ting fandt han dog. Det er ikke nogen hemmelighed, at det ikke har været en god sæson for Kevin Magnussen. Den danske racerkører har tilbragt det meste af sin sæson blandt de bagerste kørere i feltet. I Abu Dhabi blev der heller ikke lavet om på dette. Tværtimod kørte han over målstregen som sidste mand. Dermed var det ikke ligefrem en fantastisk afslutning, han fik på denne sæson. Selvom det ikke var et godt løb for den danske kører, fandt han én ting at glæde sig over. Løbet i Abu Dhabi var nemlig det sidste i denne sæson, og derfor kan han og Haas nu se frem mod næste sæson. “Jeg tror, at det eneste positive i dag er, at det var det sidste løb. Vi kan lukke denne sæson og se frem til næste år,” sagde han til Formel 1’s hjemmeside efter løbet. “Det har ikke været et godt år for os. Vi har ikke udviklet os i det tempo, vi skulle have gjort – eller overhovedet ikke. Vi startede året i en fin position, men vi tabte til konkurrencen i udviklingsløbet. Det bliver en stor vinter for os med meget at indhente, men jeg tror på, at vi kan klare det.” På trods af, at det ikke har været en god sæson for den danske kører, er han sikret en plads i Formel 1 næste år. Haas har nemlig valgt at give både ham og holdkammeraten Nico Hülkenberg en ny kontrakt. Derfor er han ikke færdig i Formel 1 endnu, selvom der har været mange spekulationer om det i løbet af sæsonen. Læs også: Kevin Magnussen kommer med barskt krav til Haas’ næste bil Læs også: Günther Steiner ser ingen grund til at bremse Max Verstappen Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder Nyheder Derfor gik Haas’ aftale med Alfa Romeo i vasken Nyheder ‘Jeg rystede stadigvæk’: Max Verstappen afslører det øjeblik, hvor han ramte sin grænse Nyheder De bedste fjender? Christian Horner forklarer viralt billede med Toto Wolff Nyheder Lewis Hamilton og Red Bull-drama forsætter: ‘F1-kører bryder altid kontraktregler’ Nyheder Formel 1 formaliserer forbud mod populær testmetode i 2026 Nyheder Christian Horner afviser: Det er ikke os