Nyheder Sergio Perez kaster håndklædet i ringen Af N. Ohlsen 18. juli 2023 Red Bull Sergio Perez Red Bull-kører Sergio Perez har valgt at kaste håndklædet i ringen, og har overgivet sig til holdkammeraten Max Verstappen. Sergio Perez har set i øjnene, at han ikke kommer til at slå Max Verstappen i denne sæson. Derfor bliver det ikke i år, at han bliver verdensmester i Formel 1. Forud for sæsonen tøvede han ikke med at erklære dette som sit mål, men det har nu ændret sig. I stedet sigter han efter ‘at blive på andenpladsen’. Perez fik en god start på denne sæson, hvor han vandt to løb. Dette boostede hans selvtillid, og fik ham til erklære sit mål om at udfordre Verstappen. På det seneste er det dog gået stærkt den anden vej for den mexicanske kører. Han har haft meget vanskeligt ved at præstere på banen, og det har haft konsekvenser for hans resultater. I de seneste fem løb har han ikke formået at kvalificere sig til Q3 i kvalifikationen. Det har resulteret i, at han nu befinder sig 99 point efter Verstappen i den samlede stilling. Forud for Ungarns Grand Prix, der bliver kørt i den kommende weekend, har Perez været i Madrid med Red Bull. Her indrømmede han, at hans nye mål er at blive nummer to i denne sæson. “Jeg er ikke nummer to i verdensmesterskabet ved et mirakel. Jeg har vundet to løb og haft nogle dårlige, men jeg er der stadig,” sagde Perez ifølge Formula1news.co.uk. “I øjeblikket er jeg glad. Jeg er spændt på fremtiden, men mit fokus er på racerløb. Mit mål er at blive på andenpladsen i mesterskabet i denne sæson.” Hans nærmeste forfølger er Fernando Alonso, der indtager tredjepladsen med 19 point op til Perez. Læs også: De bedste fjender? Christian Horner forklarer viralt billede med Toto Wolff Læs også: Lewis Hamilton og Red Bull-drama forsætter: ‘F1-kører bryder altid kontraktregler’ Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder Nyheder Derfor gik Haas’ aftale med Alfa Romeo i vasken Nyheder ‘Jeg rystede stadigvæk’: Max Verstappen afslører det øjeblik, hvor han ramte sin grænse Nyheder De bedste fjender? Christian Horner forklarer viralt billede med Toto Wolff Nyheder Lewis Hamilton og Red Bull-drama forsætter: ‘F1-kører bryder altid kontraktregler’ Nyheder Formel 1 formaliserer forbud mod populær testmetode i 2026 Nyheder Christian Horner afviser: Det er ikke os