Nyheder Pierre Gasly løfter sløret for AlphaTauris uventede succes Af N. Ohlsen 30. oktober 2023 AlphaTauri Pierre Gasly Pierre Gasly har ‘sine idéer om’, hvorfor AlphaTauri formåede at skabe stor succes i Mexico. AlphaTauri kan kun være glade for deres resultater i Mexico. Blandt andet formåede Daniel Ricciardo at imponere i stor stil, da han sikrede sig en 4.-plads i kvalifikationen. Anderledes så det ud for Alpine og Pierre Gasly, der måtte starte som nummer 11. Også for Esteban Ocon var der store problemer i kvalifikationen. Han gjorde, hvad han kunne, men det blev kun til en 16.-plads i Q1. Han rykkede dog en plads frem, fordi Yuki Tsunoda blev ramt af en straf. Gasly, der selv har kørt for Toro Rosso/AlphaTauri i Mexico fem gange mellem 2017 og 2022, sluttede selv på en 4.-plads for to år siden. Han udtalte efter kvalifikationen, at AlphaTauri har en meget specifik tilgang til banen. Derfor er han overbevist om, at holdet havde en klar fordel i forhold til rivalerne. Selvom AT04 manglede noget fart sammenlignet med rivalerne, kunne de alligevel præstere flot. “Jeg er bare skuffet over bilens generelle ydeevne, fordi vi ikke har præsteret i forhold til alle de fyre, vi normalt kæmper med,” sagde Gasly ifølge Autosport. “Jeg har mine idéer om, hvorfor vi ikke er konkurrencedygtige, og hvorfor AlphaTauri for eksempel er konkurrencedygtig.” Da han blev bedt om at uddybe, sagde han, at han ikke ønskede at gå i dybden med det. “Det vil jeg ikke kommentere på. Men der er et par indlysende ting og ting, som jeg allerede har fortalt fyrene (holdet hos Alpine, red.), som kostede os tid i første sektor,” sagde han. “Det er ting, som man selv kan se fra bilens kamera. Hvis I ser det med bilens kamera, så forstår I det ret nemt.” Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder Nyheder Derfor gik Haas’ aftale med Alfa Romeo i vasken Nyheder ‘Jeg rystede stadigvæk’: Max Verstappen afslører det øjeblik, hvor han ramte sin grænse Nyheder De bedste fjender? Christian Horner forklarer viralt billede med Toto Wolff Nyheder Lewis Hamilton og Red Bull-drama forsætter: ‘F1-kører bryder altid kontraktregler’ Nyheder Formel 1 formaliserer forbud mod populær testmetode i 2026 Nyheder Christian Horner afviser: Det er ikke os