Nyheder Nicholas Latifi åbner op efter lang tavshed: Karriereskifte på vej Af N. Ohlsen 19. juli 2023 Nicholas Latifi Williams Nicholas Latifi har endelig brudt sin tavshed, efter han forlod Formel 1 ved udgangen af 2022-sæsonen. Williams besluttede ikke at forlænge deres kontrakt med Nicholas Latifi til også at omfatte 2023-sæsonen. I stedet har de besluttet at give sædet til Logan Sargeant. Det betød, at Latifis treårige ophold hos Williams blev bragt til ophør ved udgangen af 2022. Han delte en afskedsbesked på de sociale medier i december sidste år, men siden har det været stille. Tirsdag besluttede han sig for endelig at bryde sin stilhed. Den canadiske kører, der især var kendt for at forårsage den sene Safety Car i Abu Dhabi i 2021, har nemlig afsløret et karriereskifte. Det sker med et opslag på Twitter. Den sene Safety Car medførte, at Max Verstappen fik muligheden for at stjæle løbssejren for næsen af Lewis Hamilton, hvilket kostede ham verdensmesterskabet. For Latifi endte det også med at få store konsekvenser, da han modtog hadefulde beskeder og tilmed dødstrusler på de sociale medier. Og nu har han afsløret, at han har skubbet motorsport til side, da han er blevet optaget på London Business School. Forretninger har altid været en stor interesse for den canadiske racerkører, skriver RacingNews365. Derfor har han også været åben omkring, at han ønskede at gå den vej, efter sin racerkarriere. Efter et forløb med en varighed på fem måneder, er han blevet optaget på en MBA-uddannelse, som han starter på i august. Desuden har han understreget, at han endnu ikke har lukket for sit kapitel med motorsport. Han har blot følt, at 2023 var ‘det rigtige tidspunkt’ at udforske andre muligheder. Du kan se hele hans opslag herunder: Life Update! I wanted to let everyone know what I’ve been up to and what my plans are for the future. pic.twitter.com/NJKHISrtgd — Nicholas Latifi (@NicholasLatifi) July 18, 2023 Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder Nyheder Derfor gik Haas’ aftale med Alfa Romeo i vasken Nyheder ‘Jeg rystede stadigvæk’: Max Verstappen afslører det øjeblik, hvor han ramte sin grænse Nyheder De bedste fjender? Christian Horner forklarer viralt billede med Toto Wolff Nyheder Lewis Hamilton og Red Bull-drama forsætter: ‘F1-kører bryder altid kontraktregler’ Nyheder Formel 1 formaliserer forbud mod populær testmetode i 2026 Nyheder Christian Horner afviser: Det er ikke os