Nyheder McLaren udskyder opgraderinger til efter sommerpausen Af N. Ohlsen 22. juli 2023 Andrea Stella McLaren McLaren har truffet en beslutning om at udskyde deres opgraderinger til efter sommerpausen. McLaren-teamchef Andrea Stella har bekræftet, at holdet har en række mindre opgraderinger på vej til deres MCL60. Selvom det var planlagt, at de nye opgraderinger skulle have været indført under Ungarns Grand Prix, bliver det ikke en realitet. Derimod har de været nødt til at udskyde dem til efter sommerpausen. Både i Østrig og i Storbritannien indført McLaren en række opgraderinger til deres bil. Det har kastet gode resultater af sig, men McLaren er bestemt ikke færdige. Derimod har Stella indikeret, at der fortsat er planer om flere opgraderinger, om end i mindre skala. De ville have bragt disse dele med sig til Hungaroring i denne weekend, men det er ikke sket. Det eneste nye, der er sket er, at Oscar Piastri har fået en ny frontvinge. Derfor kører han nu med samme frontvinge, som Lando Norris kørte med på Silverstone. “Her har vi en frontvinge, som Oscar får. Den nye frontvinge. Det var ikke muligt i Storbritannien på grund af det begrænsede antal dele,” sagde Stella ifølge Racefans. “Når det kommer til opgraderinger, indså vi, at vi fra et design- og produktionsmæssigt synspunkt har brug for mere tid til at færdiggøre det helt.” “Det vi rent faktisk kommer til at se, er nogle nye dele i de kommende løb, men især efter nedlukningen (sommerpausen, red.).” Det betyder, at Norris og Piastri må vente med at få flere opgraderinger på deres respektive biler. Derfor skal de klare sig med, hvad de har fået i Storbritannien og Østrig. Især på Silverstone viste de nye opgraderinger sig at have gjort en stor forskel for MCL60. Norris kørte sig nemlig til en 2.-plads, mens Piastri sluttede på en 4.-plads. Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder Nyheder Derfor gik Haas’ aftale med Alfa Romeo i vasken Nyheder ‘Jeg rystede stadigvæk’: Max Verstappen afslører det øjeblik, hvor han ramte sin grænse Nyheder De bedste fjender? Christian Horner forklarer viralt billede med Toto Wolff Nyheder Lewis Hamilton og Red Bull-drama forsætter: ‘F1-kører bryder altid kontraktregler’ Nyheder Formel 1 formaliserer forbud mod populær testmetode i 2026 Nyheder Christian Horner afviser: Det er ikke os