Nyheder Lewis Hamilton favoriseret i Max Verstappen-debat på grund af ‘hårdere’ karriereforløb Af N. Ohlsen 11. oktober 2023 Lewis Hamilton Max Verstappen Mercedes Lewis Hamilton er blevet favoriseret over Max Verstappen i en debat, fordi hans karriere har været ‘hårdere’. Der er naturligvis delte meninger om, hvorvidt Max Verstappen er bedre end Lewis Hamilton. Det har dog været en debat, der er blusset en del op, efter Verstappen sikrede sig sit tredje verdensmesterskab. En af dem, der favoriserer Hamilton, er Eddie Jordan. Han mener, at den britiske racerkører mødte større modstand i sine yngre dage. Derfor mener han også, at han stadig er foran Verstappen i denne debat. Den hollandske racerkører har et fantastisk momentum, og det ser ikke ud til at nå sin ende lige foreløbig. Derfor er det helt sikkert, at han også kommer til at imponere i fremtiden. Men spørgsmålet er, om han eller Hamilton er den mest overlegne kører. Tidligere holdejer Jordan blev bedt om at vælge mellem de to racerkørere, og her tøvede han ikke md at give sin mening til kende. “Efter min mening er jeg en smule forudindtaget over for de gamle,” sagde Jordan til talkSPORT. “Jeg tror bare, at Verstappen har haft det ret nemt på vejen igennem. Hans mor (Sophie Kumpen, red.) var en genial kører, og hans far Jos kørte for mig for mange år siden.” “Så jeg har kendt familien fra, da han voksede op. Derimod var det aldrig let for Lewis. Vi ved, at der var et problem med hans hudfarve. Der var alle mulige problemer på vej, og hans far (Anthony Hamilton, red.) havde tre job for at hjælpe ham igennem.” “Jeg tror, at hans vej og hans rejse, var en hårdere vej. Så derfor er jeg lidt forudindtaget over for Lewis, fordi jeg tror, at modgang og alle de ting spiller ind ift. selvtillid og vilje til at vinde. Men det er minimalt. Kløften mellem de to er lille.” Læs også: Lewis Hamilton og Red Bull-drama forsætter: ‘F1-kører bryder altid kontraktregler’ Læs også: FIA under pres efter konkurrenterne støtter op om Mercedes Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder Nyheder Derfor gik Haas’ aftale med Alfa Romeo i vasken Nyheder ‘Jeg rystede stadigvæk’: Max Verstappen afslører det øjeblik, hvor han ramte sin grænse Nyheder De bedste fjender? Christian Horner forklarer viralt billede med Toto Wolff Nyheder Lewis Hamilton og Red Bull-drama forsætter: ‘F1-kører bryder altid kontraktregler’ Nyheder Formel 1 formaliserer forbud mod populær testmetode i 2026 Nyheder Christian Horner afviser: Det er ikke os