Nyheder Lando Norris mener McLaren kan udnytte Ferraris manglende fremgang Af N. Ohlsen 16. oktober 2023 Lando Norris McLaren McLaren-kører Lando Norris mener, at de skal lukrere på den manglende fremgang hos Ferrari. Red Bull har ganske vist vundet verdensmesterskabet, men det betyder ikke, at der ikke er mere at kæmpe for. Der er stadig kampe, der ikke er afklaret – og nok ikke bliver det før slutningen af sæsonen. Blandt andet er der tale om, at McLaren har mulighed for at lukke hullet op til Ferrari. Først og fremmest skal de dog indhente Aston Martin på 4.-pladsen. Dette bør dog være muligt, da der kun er 11 hold, der adskiller de to hold. Mercedes og Ferrari er også i hård kamp om at slutte på 2.-pladsen bag Red Bull. På det seneste har McLaren dog for alvor præsteret godt. Derfor mener Lando Norris, at de skal gøre en indsats for også at overhale Ferrari i den samlede stilling. “Det kan godt lade sig gøre. Det tror jeg. For et par løb siden var der over 70 point op til Aston. Jeg ved ikke hvad der er nu? Sytten? Jeg mener, Fernando (Alonso, red.) sagde, at vi også var for sikre på os selv,” sagde Norris efter sin podieplacering i Qatar ifølge Last Word On Sports. “Jeg synes, vi gør et godt stykke arbejde. Ikke kun med hensyn til tempoet, men i dag havde vi også et pitstop på 1,8 sekunder, hvilket er ret imponerende. De (holdet, red.) har arbejdet ekstremt hårdt, så at belønne hele holdet er kun mere motiverende og et større løft hver weekend. De kan lide smagen af succes.” “Men jeg sammenlignede os med Ferrari, der for kun tre weekender siden var på pole-position og næsten vandt et løb. Og intet har virkelig ændret sig. Det er bare en anden bane.” “Vi ser bedre ud, og de ser lidt dårligere ud. Jeg tror bestemt ikke, at vi er overmodige. Vi er selvsikre. Det mener jeg, at vi skal være, men vi ved, at der stadig vil være nogle løb, hvor vi ikke vil være helt så stærke.” Læs også: McLaren snupper storsponsor fra Mercedes Læs også: Kører indrømmer at have brudt McLaren-kontrakt i søgsmål på 156 millioner Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder Nyheder Derfor gik Haas’ aftale med Alfa Romeo i vasken Nyheder ‘Jeg rystede stadigvæk’: Max Verstappen afslører det øjeblik, hvor han ramte sin grænse Nyheder De bedste fjender? Christian Horner forklarer viralt billede med Toto Wolff Nyheder Lewis Hamilton og Red Bull-drama forsætter: ‘F1-kører bryder altid kontraktregler’ Nyheder Formel 1 formaliserer forbud mod populær testmetode i 2026 Nyheder Christian Horner afviser: Det er ikke os